Politikere strides om 700 millioner kroner

Fredagens fusion mellem det statslige naturgasselskab Dong og Elsam har skabt ny uro i Odense Byråd. Et flertal i byrådet valgte for få måneder siden at sælge kommunens beholdning af aktier i Elsam til kurs 890. Efter fusionen er kursen nu 1400. Dermed ku Odense have fået 690 millioner kroner mere ved at vente med et salg.

-

Fredagens fusion mellem det statslige naturgasselskab Dong og Elsam har skabt ny uro i Odense Byråd.

Et flertal i byrådet valgte for få måneder siden at sælge kommunens beholdning af aktier i Elsam til kurs 890. Efter fusionen er kursen nu 1400. Dermed ku Odense have fået 690 millioner kroner mere ved at vente med et salg.

De partier, der ville sælge, hævder dog, at man først kan regne med kursen, når selskabet blir børsnoteret:
- Og først på det tidspunkt kender vi den rigtige kurs. Den kurs vi ser nu er en fiktiv kurs, siger Lars Christian Lilleholt til TV2/Fyn.

Den betratning er Socialdemokraternes politiske ordfører Jess Heilbo enig i.- Jeg vil stadigvæk holde fast i, at kursen 1400 er en fusionskurs, og der ikke handlet til 1400 kroner endnu, fortæller han.

Men den køber Miljørådmand Søren Møller fra De Konservative ikke. Han mener, at kursen på 1400 er udtryk for den reelle kurs. - Den har været med til at afgøre værdiforholdet mellem Elsam og Dong, så derfor er det selvfølgelig en fuldstændig reel kurs, det er noget af det mest reele, man kan få øje på, forklarer han til TV2/Fyn.

Socialdemokraterne erkender dog, at det er ærgerligt, hvis det viser sig, at man ku have fået mere for aktierne ved at vente med at sælge:
- Men det er den bakspejlspolitik, som vi ikke kan blive ved med at bruge tid på. Der må vi sige, vi må tørre øjnene og komme videre, siger Jess Heilbo.

Oversigt

    Oversigt