Politisk kvindeslagsmål i Kerteminde

Socialistisk Folkepartis kvindelige byrådskandidater i Kerteminde er raget uklar med Dansk Kvindesamfund. De føler sig holdt uden for af Dansk Kvindesamfund i forbindelse med et kvindevælgermøde. Vælgermødet omfatter nemlig kun de kvindelige borgmesterkandidater i kredsen.

-

Magten ligger ikke kun hos borgmesteren
\"Reel demokratisk indflydelse ligger ikke kun i borgmesterkæden\", udtaler fire kvindelige SF-byrådskandidater i en pressemeddelse. De forstår ikke, at Dansk Kvindesamfund ikke interesserer sig for deres lokalpolitiske synspunkter. Et vælgermøde med fokus på kvindeindflydelse bør omfatte alle kvindelige politiske kandidater, mener SF-kvinderne.

Kvindesamfund på borgmesterjagt
\"Vi har bare valgt at fokusere på den helt særlige situation, at vi for første gang har kvinder i spidsen for tre ud af fem partier i Kerteminde\", siger arrangøren, Birthe Knudsen fra Dansk Kvindesamfund.
Birthe Knudsen, der selv er tidligere radikal viceborgmester, kalder SF-kvindernes holdning lidt gammeldags. \"En stor del af magten sidder altså hos borgmesteren. Det er borgmesteren, der er fuldtidspolitiker og er den, der sidder og samler trådene\", siger hun.

Håber at alle kvindelige politikere møder op
\"Selvfølgelig er SF-kvinderne velkomne og vi håber da at alle kvindelige politikere møder op. Vi vil bare starte med de tre borgmesterkandidater og høre hvad de har at byde på\", siger Birthe Knudsen.

Oversigt

    Oversigt