Politiske modstandere flytter sammen

Fyns amtsborgmester Jan Boye og socialdemokraternes politiske ordfører i Fyns Amtsråd Dorte Hjertstedt meddelte tirsdag, at de to politiske modstandere flytter sammen privat. De to politikere er ved at blive skilt og Dorte Hjertstedt tager nu orlov fra Fyns Amtsråd.

-


Jan Boye flytter sammen med Dorte Hjerstedt

Fyns amtsborgmester Jan Boye og socialdemokraternes politiske ordfører i Fyns Amtsråd Dorte Hjertstedt meddelte tirsdag, at de to politiske modstandere flytter sammen privat. De to politikere er ved at blive skilt og Dorte Hjertstedt tager nu orlov fra Fyns Amtsråd.

Det er de to politikere, der selv har valgt at informere offentligheden om deres kærlighed. Tirsdag eftermiddag udsendte det nye par denne meddelelse:


Dorte Hjertstedt tager orlov fra amtsrådet den 8. september

\"Vi vil hermed orientere dig om, at vi har valgt at flytte sammen. Selvom dette tilhører den private sfære, erkender vi også, at vores forhold let ville kunne danne basis for rygter. Derfor har vi valgt åbent at melde vores fremtid ud til jer. Vores familier er fuldt orienteret, og vi er begge i gang med at blive skilt. Dorte har officiel meddelt, at hun pr. 8. september 2004 tager orlov fra amtsrådet.\"

I følge amtsborgmester Jan Boye har parret valgt at meddele offentligheden om deres forhold for at undgå rygtedannelse i medierne og blandt fynboerne.

Dorte Hjertstedt er 31 år. Hun er politisk ordfører for den socialdemokratiske gruppe i Fyns Amtsråd. Hun er desuden næstformand i økonomiudvalget, hvor Jan Boye er formand. Dorte Hjertstedt tager orlov fra amtsrådet fra onsdag og foreløbig tre måneder frem. Hun bliver afløst af Søren Andersen.

Jan Boye er 42 år, og har været amtsborgmester på Fyn de seneste tre år.

Oversigt

    Oversigt