Polske kvinder hjemsendes efter tyveri

To unge polske kvinder bliver i aften formentlig sendt hjem til Polen, efter at de i går blev anholdt i Odense for butikstyveri. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag. Kvinderne har erkendt, at de var taget til Danmark for at stjæle.

-

To unge polske kvinder bliver i aften formentlig sendt hjem til Polen, efter at de i går blev anholdt i Odense for butikstyveri. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.

De to kvinder på henholdsvis 20 og 23 år blev taget på fersk gerning med stjålne varer for 4500 kroner hos Kvickly i Skibhuskvarteret.

Det var en butiksdetektiv, der opdagede kvinderne - og politiet blev tilkaldt. Under afhøringen erkendte de to kvinder, at de udelukkende var taget til Danmark for at stjæle.

De to kan nu hver se frem til en bøde på 2000 kroner - oveni får de polske kvinder et påbud om ikke at vise sig i landet igen det næste års tid.

 

Oversigt

    Oversigt