Populært at låne en chef

Godt 100 syddanske virksomheder har benyttet sig af ordningen "Lån en Leder". ordningen giver små og mellemstore virksomheder mulighed for at få en leder med ny viden ind i virksomheden i en periode.

"Lån en Leder" begyndte i marts 2012, og siden har hele 108 virksomheder benyttet sig af ordningen.

Det var meningen, at den skulle stoppe ved udgangen af 2013, men på grund af gode resultater og efterspørgsel fra flere virksomheder besluttede Syddansk Vækstforum og regionsrådet i Region Syddanmark på deres seneste møder at give en ekstrabevilling, så ordningen kan fortsætte året ud.

- Det er dejligt at se, at vi har et initiativ, der er så efterspurgt af virksomhederne inden for de særlige forretningsområder, vi satser på her i regionen; velfærdsteknologi, energi og oplevelseserhverv. Og så er jeg især glad for at se, at virksomhederne både får styrket deres fremadrettede indsats, samtidig med at der hos mange af dem hurtigt skabes en effekt, som kan ses på bundlinjen, siger formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark Stephanie Lose, Venstre, i en pressemeddelelse.

Læs mere her

Oversigt

    Oversigt