Postrøveri i Bolbro

Postkontoret i Bolbro i udkanten af Odense blev tirsdag kort efter middag udsat for væbnet røveri. En mand fik ved at true personalet med en kniv udleveret et større kontantbeløb.

-

Postkontoret i Bolbro i udkanten af Odense blev tirsdag kort efter middag udsat for væbnet røveri.

En dansk mand truede sig med en kniv til et endnu ukendt beløb fra postkontoret. Herefter forsvandt han på enten en mørk damecykel eller en grøn damecykel. Han blev sidst set på Rismarksvej ved Bystævnevej, hvor farvepatronen blev udløst.

Politiet leder netop nu efter gerningsmanden i området. Han beskrives som dansker, ca. 25-35 år gammel og ca. 175-185 cm høj. Han var iklædt cowboybukser, mørk jakke og sort hue.

Oplysninger i sagen til Odense Politi på 66 14 14 48

 

Oversigt

    Oversigt