Poul Nyrup Rasmussen deltager i den fynske valgkamp

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) vil i de kommende uger blive en del af den fynske valgkamp.

Det sker i annoncer, foldere mv., hvor Nyrup giver sin støtte til den socialdemokratiske folketingskandidat Hans Stavnsager.  - Jeg har kendt og arbejdet sammen med Hans Stavnsager igennem de seneste 20 år, og gennem dette arbejde har jeg lært ham at kende som et visionært, vidende og humoristisk menneske. Han kender Socialdemokratiets og det danske velfærdssamfunds historie bedre end de fleste, og hans egne holdninger og værdier bygger på dette indgående kendskab, som jeg også har haft stor gavn af. Jeg krydser derfor fingre for, at Hans Stavnsager bliver valgt til Folketinget - jeg ved, at han som folketingsmedlem vil være en stor gevinst for både Fyn og resten af landet, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Oversigt

    Oversigt