Præmieret projekt: Understøttende undervisning mangler sammenhæng

Da Rebecca Delfs var i praktik som folkeskolelærer, undrede hun sig over, hvor forskelligt skolerne udnyttede den understøttende undervisning.

Det blev startskuddet til hendes bachelorprojekt, der nu er blevet præmieret til Danmarks bedste. For både elever og lærere kan nemlig få meget mere ud af undervisningen, hvis den organiseres rigtigt, viser hendes projekt.

- Jeg undrede mig over, hvor forskelligt man bruger den understøttende undervisning. Det kunne nærmest være hvad som helst, og ofte var det sådan, at eleverne ikke rigtigt vidste, hvad det handlede om, og det samme gjaldt lærerne, siger Rebecca Delfs.

Ifølge hende mangler der mange steder sammenhæng mellem den almindelige og den understøttende undervisning.

 

quote Man kan ikke understøtte undervisning for elever, man ikke kender

Rebecca Delfs, Skolelærer, Koggårdsskolen, Odense.

 

Der skal være sammenhæng mellem det, eleverne normalt får undervisning i og den understøttende undervisning. Og så skal der være et samarbejde med dem, der ellers har undervisningen og den, der har den understøttende undervisning. Derudover skal der være kendskab til eleverne, for man kan ikke understøtte undervisning for elever, man ikke kender, siger Rebecca Delfs.

 

 

Hun oplever selv et godt samarbejde med en pædagog i sin dagligdag på Kroggårsskolen i Odense:

- Han kender eleverne i den klasse, jeg er klasselærer for, rigtigt godt. Han kan for eksempel spotte, når en elev viser tegn på behov for noget anderledes. Så tilrettelægger han noget undervisning, der bakker op om den undervisning, jeg har lavet, siger Rebecca Delfs.

 

Danmarks bedste bachelor, Rebecca Delfs, Kroggårsskolen i Odense

 

Oversigt

    Oversigt