Pres på Storebælt

Ferietiden betyder ekstra meget trafik over Storebæltsbroen. Over en million biler ventes at passere broen hen over sommeren, og det begynder i den kommende weekend.

-

Ferietiden betyder ekstra meget trafik over Storebæltsbroen. Over en million biler ventes at passere broen hen over sommeren, og det begynder i den kommende weekend.

I skolesommerferien fra fredag 20. juni til søndag 3. august ventes 1.245.000 biler at krydse Storebælt.

Udrejsetrafikken i den kommende weekend giver størst trafikpres fra Sjælland mod Fyn og Jylland. Dagligt vil der i den kommende uges tid køre mellem 25.000 og 30.000 biler over broen.

På sommerens største rejsedage, som er lørdagene i juli, ventes op til 35.000 biler pr. dag. De travleste timer i broens betalingsanlæg vil på disse lørdage være mellem kl 10 og 13.  

I hele sommerperioden er der indsat ekstra mandskab i Storebælts betalingsanlæg for at afvikle trafikken så hurtigt som muligt, og det ekstra pres forventes ikke at give trafikale problemer.

Oversigt

    Oversigt