Pressemøde klokken 19: TV 2 Fyns nyhedsudsendelse udgår

TV 2 Fyn sender ikke nyheder klokken 19:30 på grund af pressemøde i Statsministeriet.

Aftenens regionale 19:30-udsendelse udgår. Det sker, efter at Statsministeriet har indkaldt til pressemøde klokken 19:00 i Spejlsalen på Christiansborg. Det skriver Statsministeriet i en pressemedelelse. Derfor sender TV 2 Fyn ikke nyheder klokken 19:30 som planlagt. 

Det forventes, at der på pressemødet vil blive annonceret en forlængelse af de nuværende, landsdækkende restriktioner, der skal holde smitten med COVID-19 nede i Danmark. 

Pressemødet sker på en dag, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har oplyst, at kontakttallet i Danmark ligger på 1,2 og 22 er døde med coronavirus på 24 timer. 

Du kan stadig se et kort nyhedsoverblik på TV 2 Fyns hjemmeside.

 

Oversigt

    Oversigt