Pressemøde om mulige coronarestriktioner

Sundhedsministeriet har indkaldt til pressemøde om coronasituationen i Danmark.

Klokken 16.00 onsdag eftermiddag holder Sundhedsministeriet pressemøde om coronasituationen i Danmark. Det sker efter partiernes sundhedsordfører tidligere på dagen har været til møde i ministeriet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum, og direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, deltager ved pressemødet.

Mulige restriktioner på vej

Ifølge TV 2 tog mødet med sundhedsordførerne udgangspunkt i Epidemikommissionens anbefalinger, som TV 2 har fået indsigt i.

I blandt kommisionens anbefalinger kan nævnes brug af mundbind, udvidet brug af coronapas samt kortere gyldighed af negativ test til coronapas.

Læs den fulde liste over kommisionens anbefalinger her.

Epidemiudvalget vil skulle godkende restriktioner, før de kan indføres. 

Onsdagens coronatal fra Statens Serum Institut viste, at 1962 fynboer er blevet testet positive for corona de seneste syv dage.

Oversigt

    Oversigt