Presset OUH udskyder kræftoperationer: - Patienterne kan dø i ventetiden

På OUH må nogle kræft- og hjertepatienter vente længere på at blive opereret. Det skyldes mangel på intensivsenge.

På Odense Universitetshospital har sundhedspersonalet fået at vide, at alle operationer, der ikke truer patienternes liv eller førlighed skal udsættes.

Men nu viser det sig, at det ikke kun er patienter med for eksempel knæ- eller hofteproblemer, der må vente længere, end de havde regnet med.

Også hjerneoperationer og visse store kræftoperationer har den seneste tid måtte aflyses.

- Det betyder, at patienterne får en rigtig dårlig behandling, og at man risikerer, at de får det værre. Og ultimativt kan de dø i ventetiden, siger Joachim Hoffmann-Petersen, der er overlæge i Anæstesi og Intensiv Medicin på OUH i Svendborg.

Han understreger, at han ikke har kendskab til konkrete sager, hvor patienter skulle være døde som konsekvens af de udskudte operationer. Men ifølge Joachim Hoffmann-Petersen er problemet med aflysninger vokset gennem september og oktober og forværret gennem november. I øjeblikket bliver der dagligt udsat planlagte operationer.

- Eksempler kan være operationer for kræft i spiserøret, kræft i bugspytkirtlen, bypass- og hjerteklapoperationer og operationer for svulster i hjernen, siger overlægen.

Mangler intensivsenge

Visse hjerte- og kræftoperationer, og også nogle neurologiske operationer, kræver, at patienten efter operationen modtager intensiv pleje.

Men ifølge seneste opgørelse mangler der i øjeblikket 10 til 15 intensivpladser på OUH. For at skabe den nødvendige intensivkapacitet aflyser sygehuset planlagt kirurgi.

- Det er sjældent, at folk, der kommer på intensiv, har bestilt plads på forhånd. Og det betyder, at den eneste måde, vi kan skabe ledig kapacitet, er ved at aflyse de operationer, hvor patienterne skal overnatte på intensiv efter operationen, fortæller Joachim Hoffmann-Petersen.

Kirurger slår alarm

I et bekymringsbrev offentliggjort torsdag slår landets kirurger alarm over situationen i sundhedsvæsnet. Her skriver kirurgerne blandt andet, at de forventer store udfordringer “med at overholde kræftpakker” og “garantier for kræftpatienter”.

Brevet, der er sendt til Danske Regioner, er underskrevet af blandt andre Dansk Kirurgisk Selskab, hvor Per Vadgaard Andersen er næstformand.

Til daglig arbejder han som overlæge på OUH’s Kirurgisk afdeling A, der har til huse i både Odense, Svendborg og Nyborg.

Og han kalder situationen for alvorlig.

- På OUH inddeler en de kirurgiske patienter efter, om de er i grøn, gul eller rød kategori, hvor de røde er de mest syge. Lige nu prioriterer man at operere de “røde” og de “gule” patienter. Men situationen er den, at der også bliver aflyst “gule” patienter. Og der har været enkelte eksempler på kræftpatienter, der har været aflyst i få dage, fortæller Per Vadgaard Andersen.

Patienter med visse livstruende hjerte- og kræftsygdomme har ifølge loven ret til at blive opereret seneste 14 dage efter, de har givet samtykke til operationen. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at overholde, har det været på grund af mangel på intensivsenge, uddyber Per Vadgaard Andersen:

- Men vi har ikke overskredet de 14 dage med mere en uge. Patienterne er blevet opereret et par dage efter de egentlig skulle, understreger han.

Lægelig direktør: Ked af udskudte kræftoperationer

Lægelig direktør på OUH Bjarne Dahler-Eriksen beklager, at sygehuset har måtte udskyde kræftoperationer, fordi der har været trangt med pladsen på intensiv.

- Vi har heldigvis kunnet modtage dem til operation nogle få dage senere. Men sådan nogle situationer er vi selvfølgelig meget kede af. For vi kan jo alle sammen sætte os ind i, hvor stor en psykisk belastning det er for både patienter og pårørende.

Ifølge Bjarne Dahler-Eriksen er de udskudte operationer udtryk for en nødvendig prioritering i en situation hvor sygehusets intensivkapacitet er under pres.

- Når vi har færre intensivpladser og vi samtidig har brug for nogle af dem til covidpatienter, så er vi nødt til at prioritere. Og der er nogle af de her patienttyper, for eksempel nogle hjertepatienter, som godt kan tåle at vente en uge eller to, uden at deres prognose bliver ringere, siger han.

Akutte patienter først

Bjarne Dahler-Eriksen er til gengæld fortrøstningsfuld, når det handler om sygehusets kapacitet til at hjælpe akutte patienter.

- Vi har en forpligtelse til altid at tage sig af akut kirurgi. Det går foran. Dem, der kommer ind og ikke kan få luft, for eksempel folk med svær lungebetændelse på grund af covid, de skal hjælpes her og nu, siger han.

På Svendborg Sygehus har overlæge Joachim Hoffmann-Petersen da heller ikke oplevet at stå i en situation, hvor han har skullet “vælge” mellem patienterne på intensivafdelingen.

- Hvis man fejler noget livstruende, skal man nok få behandling. Vi har ikke måtte prioritere mellem intensivpatienter endnu, kun mellem hvilke operationer, der skal udskydes, siger han.