Protest mod nye besparelser på skolen

Folkeskolelærerne i Odense tager kraftigt afstand fra de nye besparelser som folkeskolerne i Odense bliver pålagt.

-

Folkeskolelærerne i Odense tager kraftigt afstand fra de nye besparelser som folkeskolerne i Odense bliver pålagt.

Skoleområdet skal spare yderligere 7,7 mio. kr, fordi udgifterne til daginstitutioner blev overskredet sidste år. Børn- og Ungeudvalget ønsker ikke at skære yderligere på daginstitutionerne, så derfor har politikerne besluttet at hente de 7,7 mio. kr på skoleområdet.

\"Dette er uhørt. Det kan betyde 5 lærerstillinger færre end planlagt i 2003. I forvejen er der sparet omkring 80 lærerstillinger. Og når man samtidig vil fjerne penge fra puljen til vedligeholdelse - som i forvejen er utilstrækkelig - så kan jeg ikke se, hvordan man kan sikre børn og ansatte et ordentligt indeklima. Skolerne kan ikke tåle disse ustandselige besparelser\", skriver Lone Sinnbeck, der er formand for  Odense Lærerforening, i en pressemeddelelse.