Prøvesag om landbrugets overproduktion af svin trækker ud

Den første retssag om overproduktion af svin forsinkes, fordi statsadvokaten ønsker yderligere efterforskning i sagen, der er den første af en stribe sager.

-

Den første retssag om overproduktion af svin forsinkes, fordi
statsadvokaten ønsker yderligere efterforskning i sagen, der er
den første af en stribe sager.

Den første danske retssag om overproduktion af svin trækker
ud. Prøvesagen, der skal lægge et bødeniveau for en lang række
tilsvarende sager rundt om i landet, er netop af
Statsadvokaturen for Fyn sendt til yderligere efterforskning hos
Nyborg Politi. Dermed vil der gå måneder, før sagen eventuelt
kommer for retten.

Anklagemyndigheden i Nyborg havde ellers efter otte måneders
efterforskning færdiggjort anklageskriftet i sagen og overgivet
det til Statsadvokaturen for Fyn for med henblik på de mange
tilsvarende sager at få fastlagt et fælles bødeniveau for
overproduktionen af svin.

- Men før vi kan tage stilling til bødestørrelsen, ønsker vi
en yderligere efterforskning i sagen. Vi har desuden bedt
politiet i Nyborg om i den forbindelse at foretage en
indenretlig afhøring af den sigtede landmand, siger
statsadvokaturen til Ritzau.

Omkring 25 andre tilsvarende sager rundt om i landet afventer
sagen fra Nyborg Politi.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt