I det fynske folks tjeneste

Gitte er både udsat og isoleret - og det er hårdt: - Jeg vil gerne overleve det her

58-årige Gitte Nielsen er en af de udsatte, der skal undgå at blive smittet med coronavirus, men det er hårdt psykisk at være isoleret.

00:56

Gitte Jensen savner den menneskelig kontakt under sin hjemmeisolation. Video: Masoud Pouia - redigering: Jonas Mattsson

Mens mange fynboer ser frem til, at landet forhåbentlig kan begynde at åbne efter påske, er der stadig en lang række borgere, der må væbne sig med tålmodighed.

De ældre og svage skal nemlig være de stærke og indrette sig efter smitten i noget tid endnu, lød beskeden fra statsministeren på et pressemøde mandag.

Læs også Fynske kommuner knokler: Forbereder gradvis genåbning

Og det kom heller ikke bag på 58-årige Gitte Jensen fra Glamsbjerg, der er gået i frivillig isolation, fordi hun lider af KOL, hjerteproblemer og diabetes.

- Jeg tænkte bare, at det er det, der skal til. Jeg har hele tiden tænkt, at det bliver langtrukket, det her. Det tyder det også på, så jeg er indstillet på det, siger hun til TV 2/Fyn.

Mener det alvorligt

Gitte Nielsen er førtidspensionist og har, siden Danmark blev lukket ned, holdt sig hjemme og kun gået tur med hunden på tidspunkter, hvor der er mindst risiko for at møde andre mennesker.

Det er hårdt psykisk at være helt alene, og at der slet ikke må komme nogen - selvom jeg selv har valgt det

Gitte Jensen, førtidspensionist

Og kommer man på besøg, kan man da også se, at hun mener det alvorligt. Her bliver man mødt af et rødt skilt på døren, hvor der står:

"Ring på og gå hen til postkassen, så åbner jeg". For Gitte Nielsen tager ingen chancer.

- Jeg vil ikke smittes med noget af det sygdom der, jeg vil gerne overleve det her, siger hun.

Gitte Jensen er glad for, at hun har sine dyr, mens hun er isoleret fra andre mennesker.

Det er hårdt psykisk

320.000 danskere lider af lungesygdommen KOL og er dermed i særlig risiko for at udvikle alvorlige symptomer, hvis de smittes med coronavirus. Derfor opfordres de til at blive hjemme.

Læs også Lægens svar: Det vil fynboerne vide om corona

Og ifølge Gitte Jensen var det rart med en anerkendelse fra statsministeren af, at det også er hårdt for dem, der er nødt til at isolere sig helt.

- Jeg tænkte: Hold nu op, hvor har hun ret. Der er mange af os, der bare sidder hjemme, os er der ingen, der tænker på. Jeg føler, at vi tager en stor del af slæbet, selvom det ikke er hårdt fysisk, siger hun.

- Men det er hårdt psykisk at være helt alene, og at der slet ikke må komme nogen - selvom jeg selv har valgt det. Men det er det, der skal til for øjeblikket.

Der er også lyspunkter

Gitte Jensen har dog boet alene, siden hun mistede sin mand for syv år siden. Alligevel kommer ensomheden oftere snigende i hjemmeisolationen.

Men der er også lyspunkter, fortæller hun. Der har blandt andet været en venlig dame fra Røde Kors og klare Gitte Jensens indkøb. 

Læs også OUH-overlæge kalder færre akutte hjertepatienter bekymrende

Og med de daglige opkald fra sønnen, en hund og to katte, der går om benene på hende, er den 58-årige da også sikker på, at hun nok skal komme igennem det.

- Jeg tror godt, jeg kan klare det psykisk. Nu har jeg været alene i syv år, så det tror jeg godt, at jeg kan i to til fire måneder, eller hvad det nu bliver, siger Gitte Jensen.

04:24

Gitte Jensen er KOL-patient og har isoleret sig af frygt for smitte. Nu glæder hun sig over anerkendende budskab fra statsminister Mette Frederiksen.

Luk video