Psykisk syg slog og bed betjente

Fyns Politi anholdt tirsdag en 22-årig psykisk syg kvinde, som skulle transporteres fra den psykriatiske afdeling på OUH til Vissenbjerg.

Mandag var kvinden blevet anholdt i Brugsen i Assens, da hun havde brudt ind i forretningen. Her havde hun smadret potteplanter og tændt stearinlys.

Derfor blev hun kørt til politigården i Odense, hvor hun senere blev løsladt.

Tirsdag måtte politiet dog igen rykke ud, da kvinden var til samtale på OUH's psykriatiske afdeling. Her bad man om politiets hjælp, da man ikke mente, kvinden var syg nok til at blive indlagt.

Politiet skulle derfor fragte kvinden til hendes hjem i Vissenbjerg, men da politipatruljen skulle stoppe i Vestergade i Vissenbjerg for at få en nøgle til kvindens bopæl, gik kvinden amok.

Uden varsel slog hun en kvindelig betjent to gange i hovedet med knyttet næve. Samme betjent blev også spyttet i hovedet.

Den 22-årige blev anholdt endnu engang og taget med til politigården i Odense. Under transporten til politigården bed hun en mandelig betjent.

Kvinden er nu sigtet for vold mod tjenestemænd i funktion, og hun er nu blevet varetægtsfængslet i fire uger for at forhindre yderligere kriminalitet.

Oversigt

    Oversigt