I 43 dage har Emma Aagesen nu savnet sine venner, som har betydet alt for hende, siden hun begyndte på Glamsdalens Idrætsefterskole i sommer.
Selvom Emma hverken er syg eller i en økonomisk krise på grund af den uventede corona-situation, kan man godt sige, at hun er i en slags livskrise lige for tiden. Hendes far, Thomas Aagersen, beskriver det i telefonen:
- Jeg har aldrig set hende så ked af det før. For mig virker det som en decideret sorgbearbejdning, hun går igennem, og det påvirker hele familien at se hende så ked af det.
Det er ham, der har skrevet til TV 2/Fyn, fordi han gerne vil vide, hvad der bliver gjort for, at efterskoleelever som Emma kan komme tilbage til fællesskabet igen.
En fynbo får svar
En helt anden pige
For at forstå, hvad det gør ved efterskoleelever som Emma Aagesen at være isoleret fra fællesskabet på den måde, som de er det lige nu, skal man først sætte sig ind i, hvad de får ud af et efterskoleophold. Emmas far, Thomas Aagesen er ikke i tvivl om, hvordan de seneste ni måneder har sat sit præg på hans datter.
- Det er en hel anden pige, vi har fået med hjem allerede. Før var Emma mere introvært og forsigtig, men opholdet har givet hende noget styrke til for eksempel at turde sige noget, selvom vi er mange mennesker samlet, siger han.
Ifølge formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind, er det netop det, et efterskoleophold kan.
- Vi har mulighed for at give de unge en unik læringsmulighed, fordi vi kan tilbyde en god balance af fritidsliv og indlæring. Det er tiltalende for mange unge mennesker, fordi de bedre kan kan holde gejsten oppe i matematik og tysk, hvis der er afsat plads til, at de også kan dyrke deres egne interesser og fællesskabet ind i mellem, siger han.
Der bliver gjort noget
Grunden til at en situation, som den mange efterskoleelever står i lige nu, føles svær, er det kontrastfulde skift i hverdagen, de oplever uden at kunne nå at kunne forberede sig, forklarer psykolog Christian A. Stewart-Ferrer.
- Hvis vi vidste, at det her var overstået om tre uger, og så ville verden blive normal igen, ville det være meget nemmere at være i. Men uvisheden gør, at man lige nu mærker, hvad man savner, og ikke ved, om man får det igen, eller om man faktisk har mistet det for evigt, siger han .
Han medgiver, at det er helt naturligt at være i en sorgproces af den grund.
Derfor arbejder Efterskoleforeningen også på at gøre, hvad de kan for, at elevere kan komme tilbage til Efterskolerne den 11. maj, siger Torben Vind, formand for Efterskoleforeningen.
- Lige nu arbejder vi benhårdt på at få en vurdering af smittespredning for efterskoler således, at man kan lave en politisk vurdering af, hvordan det ville være at åbne op igen. Det er vigtigt for os, og det sidder de lige netop nu og diskuterer på Christiansborg.
Sundhedsmyndighederne har allerede lavet én vurdering på området, som blev grundlag for at højskoler, efterskoler og butikker ikke måtte åbne op da Statsministeren åbnede første fase af Danmark. Men denne sundhedsfaglige vurdering er mere specifik, hvilket kan være til efterskolernes fordel, forklarer Torben Vind.
- Den vurdering, der blev lavet i sidste omgang var en samlet analyse af alle områderne, hvilket vi synes er alt for bredt at vurdere ud fra. Derfor har vi efterspurgt, at man laver en mere præcis vurdering af, hvordan en spredning er for et lukket kostskolemiljø, siger han.
Giv plads til små nye glæder
Mens Emma og familien venter på, hvad der sker, når Regeringen efter al sandsynlighed går ind i anden fase af genåbningen den 11. maj, er der råd for, hvordan de kan komme bedre igennem situationen.
- Når man skal igennem en sorgproces, skifter man mellem to poler. Den ene pol koncentrerer sig mest om det triste og alt det, man mister. Her er man naturligvis mest i begyndelsen. Den anden pol er mere fokuseret på, hvordan ens nye verden og hverdag ser ud, og her fylder nysgerrigheden, siger psykolog Christian A. Stewart-Ferrer.
En sorgproces tager tid, men man kommer på den anden side af den.
- Det er derfor klogt både at give plads til at være ked af det, og finde åbninger til at være i kontakt med hinanden. Derudover skal man også prøve at se, om man kan finde små glæder, som ikke har noget med ’det gamle’ at gøre. Det lyder banalt, men i al stilfærdighed har det faktisk en positiv betydning at tackle en situation som denne på den måde, siger han.