Rabbits overlevede ny matchbold

DM-guldmedaljerne i basketball for mænd skal uddeles på mandag i NRGi Arena i Århus.

Det står fast, efter at Svendborg Rabbits torsdag aften overlevede den anden matchbold ved at vinde 82-79 over Bakken Bears og udlignede til 3-3 i kampe.

Dermed skal finaleserien afgøres i en syvende og altafgørende kamp i Århus.  Efter fire udesejre i træk i serien lykkedes det endelig for et af holdene at vinde på hjemmebane, og det skete efter en meget jævnbyrdig kamp, hvor det var umuligt at gætte en vinder.

Topscorer blev som sædvanlig Svendborgs Johnell Smith, der blev noteret for 26 point.

Blandt andet scorede han på samtlige sine 11 straffekast, og Svendborgs træfsikkerhed fra straffelinjen blev afgørende for resultatet. Svendborg scorede på 20 ud af 21 point, mens Bakken
Bears kun fik 16 ud af 26 straffekast i kurven.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt