Råd ønsker togstop bevaret

Landdistrikternes Fællesråd tager skarpt afstand fra forslag om at nedlægge 9 togstop på Fyn.

Trafikstyrelsen har i en rapport foreslået, at det kan være rentabelt at nedlægge op til 9 lokalstationer på Fyn.

- Landdistrikternes Fællesråd tager skarpt afstand fra endnu et forsøg på at afvikle udkantsområder med henvisning til kold økonomi, skriver rådet i en pressemeddelelse.

Rapporten foreslår at stationerne Fruens Bøge, Højby, Pederstrup, Rudme og Stenstrup Syd på Svendborgbanen nedlægges. På Vestfyn forslår rapporten af stationerne Kauslunde, Bred, Skalbjerg og Holmstrup nedlægges.

- Rapporten regner på, hvor meget det er muligt at spare ved at nedlægge stationer, men som altid ved denne slags rapporter regnes der ikke på, hvad en udbygning og opkvalificering af togbetjeningen af de danske yderområder ville give af indtægter, skriver Landdistrikternes Fællesråd.

Oversigt

    Oversigt