Radikale veteraner skifter til Ny Alliance

To tidligere fremtrædende fynske politikere forlader det Radikale Venstre til fordel for det nystiftede Ny Alliance.

Det er tidligere byrådsmedlem og rådmand i Odense, Uffe Larsen, og hans hustru, Mette Buhl.

De vil ikke være aktive politikere, men deltager gerne i organisatorisk arbejde.

Uffe Larsen siger til TV 2/Fyn, at stiftelsen af Ny Alliance er en enestående chance for fornyelse på midten i dansk politik, og at det har givet ham lyst til at være med.

Uffe Larsen sad i Odense Byråd i tyve år indtil 1990 og var rådmand i fire af årene.

Mette Buhl har før været formand for de radikale i Odense og har været medlem af Fyns Amtsråd.

Oversigt

    Oversigt