Radikalt krav til rød blok: Hæv boligskatten

De Radikale stiller nu et nyt krav til en rød regering. Boligskatterne skal hæves, siger partiets leder Margrethe Vestager. En melding som bliver modtaget med stor tilfredshed blandt radikale græsrødder på Fyn.

Én af dem er formanden for de Radikale i Odense, Thorkild Maarbjerg.
- Det er den radikale holdning, og den går vi til valg på, siger han.

Men udsigten til et samfund med stigende boligskatter huer ikke Socialdemokraterne og SF, der ikke deler De Radikales holdning.
- Vi vil ikke være med til, at boligskatterne stiger. Det er vigtigt, der er tryghed omkring folks bolig, siger Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen fra Odense.

Netop derfor har De Radikale besluttet at give Socialdemokraterne og SF lidt tid - så forslaget kan modnes. Boligskatterne skal hverken hæves i dag eller i morgen - der ska bare være en udløbsdato på skattestoppet. Men kravet skal med ind i regeringsgrundlaget, lyder det - hvis De Radikale skal bakke op om Helle Thorning Schmidt som statsminister.

SE MERE I TV 2/FYN MANDAG KLOKKEN 19.30

Oversigt

    Oversigt