For mange jobløse og skoletrætte unge løber ind i et krav om at gå i skole fremfor at få et job, mener kommunerne, som vil have afskaffet det, der hedder uddannelsespålægget.
- Mange af dem kommer med ar på sjælen fra uddannelsessystemet, nederlag på nederlag, og det er ikke hensigtsmæssigt at tvinge dem i uddannelse igen, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S) i sin egenskab af formand for Arbejdsmarkedsudvalget hos Kommunernes Landsforening (KL) til Ritzau.
Peter Rahbæk Juel (S) mener, at uddannelsespligten for mange unge er en blind vej.
Det drejer sig om unge under 30 år, der hverken har et arbejde eller det, der hedder en kompetencegivende uddannelse. Hvis de vil have ydelsen uddannelseshjælp, så kan de blive pålagt at starte på en uddannelse.
Men kommunerne mener, at reglerne er for stive. Derfor foreslår KL i et unge-udspil, at Folketinget ændrer reglerne, så pålægget forsvinder. Udspillet offentliggøres mandag.
- Det står simpelthen klart, når man ser på de unge, der er ledige nu, at for mange af dem er deres største problem ikke, at de ikke har en uddannelse, siger Peter Rahbæk Juel.
Frihed, værktøjer og muligheder
Til gengæld vil kommunerne gerne have en større frihed til at gå forskellige veje fremfor alle at starte på en uddannelse.
- Der skal være en mulighed for at kunne arbejde lidt bredere med den enkelte.
- Det kan være at arbejde med, om man skal ud at have et job. Vi kunne også godt tænkte, at jobcentrene fik friheder til at arbejde med flere værktøjer.
- Der er unge, der har brug for at lære nogle sociale færdigheder, og der har brug for at komme stille og roligt ud af en periode i livet, hvor det måske er angst eller psykiske udfordringer, der har præget.
Målet er stadig uddannelse
Peter Rahbæk Juel mener stadig, at det skal være et mål, at unge uden et arbejde får en uddannelse, der giver en kompetence.
Men han mener, at vejen til den uddannelse nogle gange kan gå gennem et job:
- At komme ud og få et job kan også gøre, at man kan finde ud af, hvad er det for et område eller en branche, man efterfølgende vil have en uddannelse inden for.
Siden 1. april har det været muligt for kommunerne at deltage i et forsøg, hvor unge undtages uddannelsespålægget. Forsøget løber til udgangen af 2023.
Det synes Peter Rahbæk Juel er for lang tid at vente.
- Det er lang tid for mange unge at vente, mens man eksperimenterer.
- Skal vi afvente halve og hele år på det forsøg, så er det rigtig mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for. Og halve og hele år er rigtig lang tid, hvis man er ung, siger han.
Støttepartier bakker op
Hos regeringens støttepartier er man også positive overfor KL's forlsag.
- Det er godt, at unge mennesker får sig en uddannelse. Men vi ved, at der er nogle unge, som render hovedet mod en mur gennem uddannelsessystemet, siger De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.
- Og så er det ikke mere af det samme, de har brug for. Så er det måske at komme ud på arbejdsmarkedet for at føle, at de bidrager på en anden måde, siger hun.
Også Enhedslisten vil arbejde på et fjernet uddannelsespålæg. Beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez mener, at forslaget spiller godt ind i de kommende forhandlinger om en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
- Hvis man er et sted, hvor man går og bokser med en masse ting, kan det være direkte dårligt at skulle starte på en uddannelse, fordi det kan give endnu en oplevelse af nederlag. Og derfor er det nuværende system rigidt, siger Victoria Velasquez (EL).
SF vil lytte til kommunerne og er positivt indstillede over for at gøre systemet mere fleksibelt og imødekommende. Det siger partiet beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.
Han understreger dog, at kommunerne har haft mulighed for at lade de unge jobløse komme i eksempelvis erhvervspraktik, inden de starter i uddannelse, hvis de ikke erklæres uddannelsesparate, men aktivitetsparate.
Kommune kobler elever med arbejdslivet
I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder man målrettet med, at gøre de unge klar til livet efter folkeskolen.
Her bliver elever allerede i 6. klasse præsenteret for koblingen mellem undervisning og arbejdeslivet.
Det sker gennem det prisvindende projekt "Erhvervsrygsækken". Forleden var elever fra 6.a på Nordagerskolen i Ringe på virksomhedsbesøg hos Svend Frederiksen Maskinfabrik i Sødinge.