Rambuktyv i fængsel

En 20-årig mand der i juni begik rambuktyveri mod en guldsmedforretning i Faaborg skal en tur i fængsel.

I en stjålet bil kørte han natten til 19.juni ind gennem vinduerne i Guldsmed Duus på hovedgaden i Faaborg.

Her stjal han smykker for over 100.000 kroner.

I retten i Odense forklarede den 20-årige mand fra Munkebo, at han bare ikke kan lade være med at stjæle, skriver Fyens Stiftstidende.

Fordi han i forvejen har en betinget dom på fire måneder og yderligere en reststraf på over 200 dages fængsel hængende over hovedet endte dommeren med at i dømme ham to år og tre måneders fængsel.

Den 20-årige mand skal derudover betale 70.000 kroner i erstatning for sine mange lovovertrædelser.

Oversigt

    Oversigt