Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et rødt politisk flertal har indgået en aftale, hvor et element afhænger af, at blå partier vil stemme ja.
Oppositionspartier mener, at regeringen har gemt levertran i yoghurten i form af den reformaftale, der blev indgået sent fredag aften, som flere blå partier ikke er med i.
Aftalepartierne har lavet en aftale om at få flere til at arbejde mere. En aftale, hvor der endnu ikke er flertal for et vigtigt element.
Det handler om at lempe de krav, som udlændinge fra tredjeverdenslande mødes med, hvis de vil arbejde i Danmark.
Fynsk Erhverv: Reformpakke tilfører ikke arbejdskraft nu og her
Fredag aften fik den socialdemokratiske regering opbakning til en reformpakke, der skal skaffe mere arbejdskraft på et tidspunkt, hvor mange virksomheder mangler det.
Begejstringen for fredag aftens reformpakke, der skal skaffe flere hænder til ledige stillinger på blandt andet Fyn, er til at få øje på hos Fynsk Erhverv.
Her er direktør Jytte Reinholdts reaktion positiv - og så alligevel ikke.
- Mit fokus på reformpakken ligger på, hvad der kan tilføre arbejdskraft nu og her. Og det er ikke meget, siger Jytte Reinholdt.
Hun ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at hente en bred aftale for beløbsgrænsen for at hente arbejdskraft uden for EU.
- Hvis ikke folketinget løfter dets ansvar, når ledigheden er så lav, så bliver vi nødt til at kigge ud over grænserne, siger Jytte Reinholdt.
Folketingssalen skal stemme
Beløbsgrænsen dækker over, hvor meget man som minimum skal tjene for som borger fra et land uden for EU at kunne få arbejdstilladelse i Danmark.
Beløbsgrænsen er nu på 448.000 kroner. Regeringen lægger op til at sænke den til 375.000 kroner i en periode på to år.
Regeringen har dog ikke flertal for den del i aftalen. Dansk Folkeparti siger nej, og derfor håber regeringen, at flere af de borgerlige partier, som ellers står uden for aftalen, vil stemme for forslaget i Folketingssalen.
De Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance kan ifølge Ritzau "ikke leve" med aftalen, og står derfor også uden for aftalen.
Her siger De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov til Ritzau, at aftalen er uambitiøs og at den ikke bidrager tilstrækkeligt til at løse problemerne med manglende arbejdskraft.
Regeringen hentede således reformen (se faktaboks underneden), der bærer navnet "Danmark kan mere I", hjem med opbakning De Radikale, SF, DF og Kristendemokraterne.
Gode muligheder for seniorerne
Jytte Reinholdt er til gengæld positiv overfor de muligheder reformen giver for, at få flere seniorer ud på det fynske arbejdsmarked.
- Nettotilgangen til arbejdsmarkedet skal fastholdes gennem de ældre. Der er brug for vores seniorer på hele arbejdsmarkedet, slår hun fast, og tilføjer, at det drejer sig om at finde det rette match.
Også erhvervsorganisationerne er over en bred kam tilfredse med de øgede muligheder for, at seniorer får mulighed for, at tage job uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og tillæg.
Jytte Reinholdt havde desuden gerne set, at der blev indført at højere beskæftigelsesfradrag med det samme. Det ligger ikke i aftalen, hvor det fremgår, at skatten på arbejde vil blive sænket, men først i 2025. Her er der afsat 1,2 milliarder kroner årligt til at øge beskæftigelsesfradraget.
Fakta: Sådan skal reformen skaffe hænder til ledige stillinger
Reformpakken bærer navnet "Danmark kan mere I". Formålet med den er kort sagt at skaffe mere arbejdskraft på et tidspunkt, hvor mange virksomheder mangler det.
Aftalen vil ifølge Finansministeriet øge beskæftigelsen med 12.000 personer.
Vejen dertil er brolagt med en række initiativer. Læs hovedpunkterne her:
- Der justeres blandt andet på dagpengesatserne, så den bliver lidt højere i tre måneder, efter man er blevet ledig. Nye ledige kan få op til 23.000 kroner i dagpenge om måneden i den første tid.
- Dagpengesatsen sænkes for nyuddannede. Efter tre måneder sænkes satsen for nyuddannede til 9514 kroner per måned for ikke-forsørgere under 30 år. For ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, sænkes den til 12.018 kroner om måneden.
- Skatten på arbejde sænkes, da der afsættes 1,2 milliarder kroner årligt fra 2025 til at øge beskæftigelsesfradraget.
- Udbetaling af pension skal ikke længere reguleres på baggrund af ens partners arbejde. Det betyder, at folkepension, førtids- og seniorpension ikke længere vil blive nedsat på grund af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst.
- Folkepensionister bliver ikke modregnet i egen pension, hvis man stadig er i arbejde.
- Fradraget for fagforeningskontingenter forhøjes fra 6000 kroner til 7000 kroner årligt.
- I dag skal en arbejdsgiver tilbyde en årsløn på mindst 448.000 kroner for at hente arbejdskraft uden for EU.
Regeringen lægger op til at sænke beløbsgrænsen fra 448.000 kroner til 375.000 kroner i en afgrænset periode på to år. En sænkelse skal gøre det nemmere at tiltrække international arbejdskraft.
Regeringen vil lægge den del ud til afstemning, da der ikke for nuværende er flertal for aftalen. Det skyldes, at Dansk Folkeparti står uden for aftalen. - Elafgiften vil blive sænket med 14 øre fra 2022 og med 17 øre fra 2030.
- De tre fonde EKF - Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Den Grønne Investeringsfond - samles i én "superfond": Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Den får seks milliarder kroner til at hjælpe med at holde virksomheder i Danmark og skabe arbejdspladser. - Der oprettes tre nye klimaerhvervsskoler, ligesom der skal investeres i kvaliteten på uddannelsesområdet.
- Der nedsættes en ekspertgruppe, som skal finde ud af, hvordan man kan trimme erhvervsstøtten - som årligt lyder på omkring 42 milliarder kroner - for mindst 3,5 milliarder kroner.
Saneringen skal finansiere investeringer i uddannelse og grøn omstilling.
Kilde: Finansministeriet/Ritzau
Hverken Venstre eller De Konservative er med i aftalen. De to partier er dog enige i, at der bør gøres noget ved beløbsgrænsen - altså den løn, man som minimum skal tjene for at få lov til at arbejde i Danmark. Men forslaget er ikke godt nok, mener de to partier.
- Den ordning, som regeringen har præsenteret os for, er midlertidig. Den vil ikke gælde i al evighed. Den betyder, at man kan søge om at komme ind på den i to år, siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V) til TV2 News.
Regeringen har ikke flertal for den del af aftalen, der handler om at sætte beløbsgrænsen ned til 375.000 kroner årligt.
Det er det, udlændinge fra lande udenfor EU skal tjene for at komme til Danmark. Men ordningen gælder som sagt kun i to år. Venstre afviser, at det er bedre end ingenting.
- Så kan man lige så godt sige, at vi er politisk uenige. Hvis man når frem til en model, som ikke giver nogen mening, så kommer Venstre ikke til at lægge stemmer til, siger Troels Lund Poulsen til TV2 News.
De Konservative kritiserer også, at ordningen er midlertidig og for dårlig generelt og vil ikke stemme ja.
Partierne vil sammen med Liberal Alliance og Nye Borgerlige præsentere deres eget forslag til en ordning.
Aftalen blev indgået sent fredag aften af regeringen, SF, De Radikale, Kristendemokraterne samt Dansk Folkeparti med henblik på at få flere til at arbejde mere.
Hvis Venstre skulle være gået med i aftalen, skulle den have indeholdt markant levere energiafgifter, lettelser i personskatten og bedre rammevilkår for erhvervslivet.
De Radikale er med i regeringens aftale og håber, at de blå vil stemme ja for den del, der omhandler beløbsgrænsen. Det siger de blå partiet dog nej til.
Troels Lund Poulsen kritiserer, at et politisk flertal har lavet en aftale, hvor der ikke er flertal for et enkelt element.
- Det klæder ikke de partier, der er med i aftalen, siger han.
Oprør på OUH:
- Vi kan ikke både lave mad, køre patienter og gøre rent på samme tid
Serviceassistenterne på OUH demonstrerede fredag morgen. De føler sig overset i forhold til andre personalegrupper.
- Vi har fået nok.
Så simpelt udlægger Lise Bergstrand, serviceassistent på OUH, hendes og kollegernes markering af deres utilfredshed med arbejdsforholdene.
- Vi er undernormeret, vi får lagt flere og flere opgaver over, og vi bliver ikke tilgodeset i forbindelse med de ekstra penge, der er blevet uddelt gennem dels ubetalte lønudgifter og vinterpakken. Og nu også januarpakken, der er vi blevet forbigået.
- Ikke at det nødvendigvis er penge vi vil have, men vi er skåret fuldstændig ind til benet normeringsmæssigt.
- Det næste, de kan tage, det er knoglemarven. Vi kan ikke mere, slår Lise Bergstrand fast.
Serviceassistenterne viste deres utilfredshed med en stille 20 minutters demonstration fredag morgen foran hovedindgangen til OUH i Odense.
Flere opgaver, ikke flere kolleger
Lise Bergstrand forklarer, at nye opgaver som sengeafredning og -opredning samt madservice ligger naturligt for serviceassistenterne, men at der mangler tid til opgaverne, som er flyttet over til dem for at aflaste de pressede sygeplejersker.
- Men når ikke vi får flere folk til det, så er det svært at nå det, siger Lise Bergstrand.
Hun forklarer, at opgaven med madservice binder serviceassistenter, som dermed ikke kan hjælpe med transport til operationer. Det er samtidig med, at der skal serveres morgenmad.
- I sidste ende kan det gå ud over patienterne. Hvis de kommer for sent, kan de blive aflyst. Vi kan altså kun være et sted ad gangen.
Opråb til ledelse og politikere
Målet med morgenens demonstration er at råbe ledelse og politikere op, så der kan blive ansat flere hænder til serviceassistenternes opgaver.
- Vi står og ser ind i en periode med meget sygdom. I øjeblikket er vi lagt ned af corona, men andre vira finder også vej, siger Lise Bergstrand.
Utilfredsheden blandt serviceassistenterne har også nået hospitalets øverste ledelse. Her mener direktøren, Torben Hedegaard Jensen, helt grundlæggende, at en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse ikke er vejen frem.
- Men det er et signal om, at der er nogle problemer. Det er nogle problemer, som vi allerede har arbejdet med, men vi er tydeligvis ikke i mål, siger han.
Lise Bergstrand ser, at en løsning kan være at købe ekstern hjælp, indtil sygehusene når igennem den svære periode.
- Vi står jo også og ser ind i, og det får vi tit at vide, at der snart kommer ekstern kontrol på rengøringen, og som sagt; vi kan ikke både lave mad, køre patienter og gøre rent på samme tid.
- Så vi er pressede, rigtig pressede, siger Lise Bergstrand.
Lise Bergstrand siger, at det for hende er vigtigst med flere kolleger. I anden række kommer en anerkendelse af indsatsen.
- Det behøver ikke nødvendigvis at være med penge, men det er bare trist at se, at tre gange er vores plejekolleger blevet tilgodeset. Og det er de samme hver gang. Der er meget, meget få af vores, der har fået den anerkendelse.
Det ærgrer direktøren, at gruppen af serviceassistenter ikke føler sig anerkendt.
- Det er sindssygt vigtige opgaver, de løser, så jeg er ked af, at der er en oplevelse af, at man ikke bliver anerkendt for den kæmpe indsats, siger han.
Eksempler på dårlig ledelse
Hospitalet har været særligt presset henover efteråret, og serviceassistenterne har blandt andet fået tilført ekstraopgaver. Torben Hedegaard Jensen er opmærksom på, at de risikerer at kollidere med andre faste arbejdsopgaver.
- Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Der er tilført ressourcer til de her ekstraopgaver, og nu skal vi sikre, at ressourcerne også er blevet placeret, hvor opgaverne ligger, siger direktøren.
- Som billedet er nu, er der ikke flere hænder på vej. Det handler i første omgang om at få arbejdet med arbejdsplanlægningen, så vi kan sikre, at enderne mødes.
Direktøren har tidligere på ugen haft et møde med flere tillidsrepræsentanter. Her blev der udover arbejdspresset også sat fokus på episoder med dårlig ledelse.
- På mødet blev der givet eksempler på mindre heldig dialog, der ikke lever op til vores standarder og det, vi står for. Men vi er nødt til at komme bedre ind i problemstillingen, inden jeg kan sige, hvad der skal gøres, siger han.
I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.
Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.
Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.
- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.
I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.
Evakuering af boligblokke
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.
Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.
Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.
Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.
Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?
Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.
Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.
Dermed frikendes Andekærgård.
Regningen ender i København
Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.
Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.
Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.
N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.
Sagen kort
Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.
Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.
Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.
Forstår energispareordningen
Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).
Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.
Kilde: Energiwatch
Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.
- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.
En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.
- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.
Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.
Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.
Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.
Vores kreditvurdering er i orden
Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy
- Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:
- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.
Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.
Faktaboks om L'easy-sagen
I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.
Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.
Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.
Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.
Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.
3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.
I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.
Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.
Har fjernet renter og omkostninger
3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.
- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.
Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.
- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi
Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.
Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?
Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.
Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.
Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.
Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.
En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.
Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.
Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.
Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.
Detaljeret trussel
Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.
Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:
- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.
Mildere straf
Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.
Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.
Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.
Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.
Men nu er projektet slået tilbage til start.
Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.
I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.
De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.
For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.
Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.
En urimelig bidragsfordeling
En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.
Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.
Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.
Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.
Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.
Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.
Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.
Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.
I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.
Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.
Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.
Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.
Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.
Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.
Denne gang i Nyborg Retail Park.
Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.
- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.
NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.
Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.
Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.
- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.
Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her