Regionen: Nyt OUH tilbage på sporet

Konsortiet bag byggeriet af det nye OUH blev truet med at blive sat fra bestillingen, men torsdag blev Medic taget til nåde igen.

Det var et forslag til et dispositionsforslag over det kommende byggeri til næsten syv milliarder kroner, der fik politikerne i Regionsrådet til at slå bremserne i.

- Vi blev nødt til at reagere hurtigt og skarpt, da vi så at disposionsplansforslaget ikke kunne holde økonomien og at der var for mange kvadratmeter, siger Karsten Uno(S), formand for Innovationsudvalget i Region Syddanmark.

Derfor blev konsortiet Medic OUH bedt om at lave en helt ny plan over byggeriet, og samtidig tilbageholdte regionen en del af betalingen til Medic.

Torsdag fremlagde Medic så en revideret plan for politikerne, og nu fortsætter Medic med byggeriet af OUH.

- Der er kommet et revideret forslag, hvor de har fjernet de overflødige kvadratmeter, som ikke blev brugt til sygehusbehandling, og dermed kan vi overholde budgettet, samtidig med at vi får de sygehusfunktioner, der skal være, siger Karsten Uno.

Oversigt

    Oversigt