Regnen vender tilbage for en stund

Efter en flot start på ugen vender regnen atter tilbage til Fyn.

Tirsdag bliver igen en våd fornøjelse efter en ellers solrig og varm start på ugen.

Det starter tørt på Fyn, men i løbet af formiddagen og ud på eftermiddagen kommer vi atter til at få brug for gummistøvler og regnjakker på Fyn. 

Der kommer en frontzone fra vest, som bevæger sig henover Fyn. I løbet af formiddagen rammer den Vestfyn og bevæger sig øst på. 

Regnen er stærkest i den østlige del af Fyn, men tidligt på aftenen passerer den Fyn. 

Det betyder, at vi dog kan se frem til en aften med tørvejr. Aftenen bliver også fin til dem, der gerne vil kigge på månen, da det vil klare op og give en skyfri himmel.

Temperaturen kommer kun til at snige sig op på de seks grader i dag og ud på aftentimerne ned til tre og fire grader. 

Vinden fra vest er ikke en, der bider meget fra sig, så det bliver trods alt en behagelig aften efter en omgang regn.

 

Oversigt

    Oversigt