Regnvåd start på store bededag

Skal du ud i det fri store bededag, er det en god ide at have regntøj eller en paraply ved hånden.

Store bededag vil fortrinsvis være til den våde side til at begynde med. Det bliver overskyet med udbredt regn østfra, men sidst på dagen kommer der antagelig opholdsvejr sydfra.

Temperaturen er mild, mellem 10 og 12 grader, og vinden bliver let til frisk fra nordøst og øst. Ud på eftermiddagen vil det klare op fra syd, og om aftenen vil det efterhånden holde tørt i hele regionen.

Det vil fortsat være overskyet, og i nat bliver det diset eller stedvis tåget vejr. Temperaturen vil ligge mellem 8 og 10 grader. Vinden aftager og bliver svag til jævn omkring øst.

Lørdag og søndag ser anderledes gode ud. Her kommer temperaturen op og nærmer sig 19-20 grader. Måske en enkelt lokal byge enkelte steder lørdag, men det holder fortrinsvis tørt både lørdag og søndag.

Oversigt

    Oversigt