Da styregruppen for H.C. Andersens Hus 17. marts besluttede at indvie H.C. Andersens Hus ved en såkaldt soft opening, var styregruppen samtidig udfordret af sparekrav til gulve, lofter, vinduer og andre elementer.

En omprioritering af murer-, tømrer-, smede- og malerarbejde, var blevet dyrere end beregnet, og derfor var det nødvendigt at spare penge på andre områder.

- Vi har en forpligtigelse som kommune til at gå ind og prioritere i forhold til den ramme vi har fået til rådighed af byrådet, og det har vi gjort i samarbejde med entreprenørerne, og det er også blevet forelagt arkitekterne, siger Morten Møller Iversen, der er direktør i By- og Kulturforvaltningen.

Alternative gulve og lofter

Af dokumenter TV 2 Fyn har fået efter en aktindsigt, fremgår det blandt andet, at der blev sparet penge på at vælge et andet installationsgulv i udstillingslokalet end oprindelig planlagt. Ordren blev placeret hos et spansk firma. Men de nye gulvplader levede ikke op til til den forudsatte kvalitet. Blandt andet havde de en større nedbøjning end angivet.

”De ligger ujævnt, og i visse områder er der en klappende lyd, når er trampes på gulvet”, står der i styregruppen referat fra 17. marts.

De nye gulvplader betød samtidig, at entreprenøren måtte bruge længere tid på lægge gulvet, da de ikke havde erfaringer med den nye type gulv.

- Byggeri fastholder kvaliteten

Samtidig blev det på grund af sparekravet besluttet at lave betongulv i foyer, butik, cafe og på gangarealer i stedet for det gulv, der var beskrevet i udbudsmaterialet.

Også dette nye gulv betød forsinkelser, og blev samtidig dyrere end beregnet, da der ikke var taget højde for, at de mange installationer under gulvet, krævede ekstra arbejde.

- Det er klart, at til et byggeri til 400 millioner og arkitekttegninger fra øverste klasse, så løber man ind i, at den streg, der er tegnet i arkitekttegningerne, ikke nødvendigvis lige passer med det, der skal udføres. Der er vores oversættelsesopgave rigtigt vigtig, og der er vi inde og tilpasse, så det passer til projektet. Men det er min klare overbevisning, at projektet til fulde lever op til den kvalitet og integritet man kan forvente af et byggeri i den kaliber, forklarer Morten Møller Iversen.

Uenigheder med arkitekten

Men ikke kun gulvarealerne måtte ændres. I lofterne blev planen om at opsætte trælameller droppet. Efter et forgæves forsøg på at finde en alternativ løsning, blev det besluttet at konstruere lofterne med træbeton mellem limtræsbjælkerne, hvilket betød, at ventilation og køleelementer blev synlige.

Den løsning faldt ikke i den japanske arkitekt smag.

“Den valgte løsning er KKAA (Kengo Kuma and Associates, red) ikke tilfreds med, da de frygter, at installationerne vil blive for synlige, hvorfor de nu ønsker at genindføre trælameller i lofter”, står der i referatet.

Arkitektfirmaet var tilsyneladende utilfreds med flere andre af de løsninger, der blev valgt efter krav om besparelser.

”KKAA har stadig ikke accepteret mange af de ændringer, som omprojekteringen har betydet. De arbejder således stadig på at genintroducere elementer, der er er besluttet at spare væk…”, står der i referatet fra styregruppen, som også antyder udfordringer i samarbejdet med det japanske firma:

”KKAA´s manglende afklaringer, beslutninger og ønsker om ændringer af detaljer i forbindelse med deres tilsyn på pladsen giver både forsinkelser for opstart og gennemførelse af entreprenørens arbejde”.

Skavanker bliver udbedret

Udover billigere løsninger til loft og gulv, forsøgte bygherren også at finde limtræ, der var billigere og bar glasset på en anden måde. Udbudsmaterialet til det nye limtræ, var dog utydeligt, og det resulterede i krav om ekstra betaling fra leverandøren.

Endelig var der også udfordringer med de tekniske fag, den elektroniske sikring og elinstallationer, som alle har betydet forsinkelser og tæret på puljen for uforudset udgifter.

Men direktøren for den ansvarlige forvaltning i Odense Kommune forsikrer, at de besøgende i museet ikke vil bemærke besparelserne, når hele museet åbner 1. december.

- Vi kommer til at udbedre alt det, der ikke lever op til de kvalitetskrav, som man kan forvente af et sådant byggeri. Så hvis der er et gulv, der er skævt, så skal det selvfølgelig udbedres og det bliver det også, siger Morten Møller Iversen.

I årtier har svendborgenserne kæmpet og presset på ved borger- og stormøder for en sikker cykelsti ved Hvidkilde Gods. Nu har deres kamp har betalt sig.

Parterne bag Infrastrukturplan 2035 er blevet enige om, at der skal etableres en ny dobbeltrettet cykelsti på den 2,4 kilometer lange strækning i sydsiden af Faaborgvej. Arbejdet med at anlægge stien kan påbegyndes allerede næste år.

 Og det vækker stor begejstring blandt de lokale. 

- Jeg kan se, at folk jubler på de sociale medier. Nu kan man begynde at pendle på arbejde og sende sine børn og unge trygt ud på cykel, siger Jens Fabricius Hansen, der er formand i Foreingen til fremme af cykelsti mellem Ollerup og Svendborg. 

Forløsning

Jens Fabricius Hansen har hårdnakket kæmpet for en sikrere vej mellem de to byer de sidste tre år. Og selvom detaljerne for den nye vej endnu ikke er på plads, så ser han med begejstring på det, politikerne har fremsat. 

- Det er en stor forløsning, at der nu er et udsigt til en løsning. Det er så fantastisk, for det her har været et problem i mange år. Man har kæmpet for det længe. Det, der er udsigt til, er spektakulært, siger Jens Fabricius Hansen og fortsætter.

- Jeg tror det bliver en af Danmarks smukkeste cykelsti-etaper. Det ser vi i den grad frem til.

En særlig tak

Selvom Jens Fabricius Hansen er formand i den aktive forening, så lægger han dog fortjensten hos andre end ham selv. Han står nemlig på skuldrene af en kamp, der har stået på i over 50 år blandt de lokale. 

- Jeg kan kun sige tak til alle, der har været med i det her. Det her været en hel enorm lokal opbakning fra skoler, borgere og også byrådet, selvom det ikke er deres ansvar men statens, siger formanden og fortsætter.

- Jeg tror især Bo Hansen (borgmester i Svendborg red.) fortjener ros, fordi han i sidste ende fik alle til at trække i samme retning. Der var særinteresser i det og mange hensyn, der skal tages i forhold til kulturarv og natur.

Godt givet ud

I Infrastrukturplan 2035 er der afsat 200 millioner kroner til bedre cykelinfrastruktur ni steder i hele landet. Cykelstien ved Hvidkilde Gods er det dyreste projekt med 63 millioner kroner. Det mener Jens Fabricius Hansen dog er det værd.

- Pengene er så godt givet ud. Der er brug for at vi tager cykelinfrastrukturen alvorligt. Cyklismen løser trængsel, det løser sundhedsproblemer, det skaber naturnærhed og så videre. Det løser så mange ting, siger han. 

Det kan tage to-tre år at gennemføre projektet med at etablere cykelstien ved Hvidkilde Gods.