Rekord udbetaling til forsikringskunder

Det fynske forsikringsselskab GF-Forsikring udbetaler i år det største bonusbeløb til kunderne i selskabets historie. Et rekordlavt antal skader betyder, at de 170.000 kunder tilsammen får 150 millioner kroner retur.

-


Medarbejderne på GF-Forsikring har travlt med at sende penge til kunderne

Det fynske forsikringsselskab GF-Forsikring udbetaler i år det største bonusbeløb til kunderne i selskabets historie. Et rekordlavt antal skader betyder, at de 170.000 kunder tilsammen får 150 millioner kroner retur.

Bonusbeløbet på 150 millioner kroner er det største i selskabets 38-årige historie. Sidste år udbetalte det fynske forsikringsselskab 115 millioner kroner til alle kunderne. 
 
- Rekordoverskuddet skyldes, at antallet af bilskader fortsat falder. For 3. år
i træk kan vi notere, at bilisterne kører bedre, og faldet i antal skader på
landsplan er på ca. 7% i forhold til året før, siger direktør Mogens Dreyer.

GF-Forsikring er kundeejet, og det betyder at overskuddet ryger direkte tilbage i kundernes lommer. En gennemsnitskunde vil få en check på ca. 900 kroner fra GF-Forsikring.

Alene de sidste tre år har medlemmerne fået 335 mio. kroner tilbage.

Oversigt

    Oversigt