Rekordmange rotter:
- Mit gæt er, at der er dobbelt så mange
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En våd og lun vinter har givet rotter optimale vilkår. Mange har været hjemme under corona og set skadedyrene.
Skadedyrsfirmaer har travlt med at lokalisere rottehuller og sætte kloakspær og smækfælder op.
For flere steder i landet har kommunerne modtaget ekstraordinært mange anmeldelser fra borgere, der har observeret rotter. Det gælder også på Fyn.
I Faaborg-Midtfyn Kommune har de fået 70 procent flere henvendelser, mens der i Odense Kommune næsten er sket en fordobling. Her har de fået 1933 henvendelser de seneste tre måneder. I samme periode sidste år kom der 1147.
Mus fanget på video: Løber rundt i forhallen på OUH
En mus er blevet fanget på video løbende rundt i forhallen på Odense Universitetshospital. OUH forsikrer, at de gør alt hvad de kan, for at forhindre skadedyr på sygehuset.
Sent tirsdag aften pilede en mus rundt i forhallen på Odense Universitetshospital.
To mænd var ude og besøge en ven på sygehuset, da de efter besøget fik øje på det lille skadedyr. Musen løb langs væggen ved elevatorerne i sygehusets forhal lige ud for kantinen, der så sent om aftenen har lukket.
“Først var jeg lidt i chok over, at der fandtes sådan nogle små dyr på sygehuset.”
28-årige Eslam H. Al-Asmar, der bor i Odense, blev noget overrasket og forarget og optog opdagelsen. På videoen kan man se ham og hans ven prøve ihærdigt at indfange den lille mus.
- Først var jeg lidt i chok over, at der fandtes sådan nogle små dyr på sygehuset, fortæller Eslam H. Al-Asmar til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Så tænkte jeg bare: Det her det er ulækkert, klamt og uhygiejnisk. Hvis det var på en restaurant inde i byen, så havde man jo reageret med det samme. Så det håber jeg virkelig også, at de gør ude på sygehuset.
“Vi tager det meget alvorligt, når vi opdager, at der er kommet skadedyr ind i vores hus.”
Efter en jagt på lidt mere end to minutter, hvor musen både var tæt på elevatorerne, der går op til de mange andre etager i den store sygehusbygning i Odense, og tæt på nogle siddepladser, der støder op til sygehusets kantine, lykkedes det de to venner at få fanget musen.
De fanger musen i en af sygehusets mange skraldespande, der står i forhallen. På videoen kan man også se, at der i løbet af musejagten støder nogle flere mennesker til, hvor der deriblandt er noget personale.
Eslam H. Al-Asmar fortæller til TV 2/Fyn, at der blev fastgjort en lap papir på skraldespanden med musen, hvorpå der stod, at den ikke måtte fjernes. Derefter tog ham og vennen hjem, da klokken var over midnat.
Se hele musevideoen her under:
- Vi tager det meget alvorligt
Leder for Teknisk Sektion på Odense Universitetshospital, Jørgen Lindegaard, der står for reparation og vedligeholdelse af sygehusets bygninger, tager ikke let på det lille besøg af musen tirsdag aften.
- Vi tager det meget alvorligt, når vi opdager, at der er kommet skadedyr ind i vores hus. Om det er mus, eller det er rotter eller fugle - det hører sig slet ikke til her inde. Så vi gør alle de tiltag, som vi kan for at lukke de huller, hvor de kan komme ind og fange dem, som vi kan fange ude langs med vores vægge, fortæller han til TV 2/Fyn.
Han fortæller, at arbejdet med at finde hullet, hvor musen er kommet ind, og stoppe det til, går i gang i næste uge.
Mus skal helst ikke komme ind steder som Odense Universitetshospital, det fortæller Sten Jørgensen, der ejer Fyns Skadedyrsservice.
“Fordi det lige nøjagtig er på et sygehus, så kan der være noget smitterisiko med forskellige ting og sager.”
- Fordi det lige nøjagtig er på et sygehus, så kan der være noget smitterisiko med forskellige ting og sager. Og den kan selvfølgelig gnave i kabler og sådan noget, siger Sten Jørgensen til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Men det er nok svært helt at undgå, at der kommer mus ind med de automatiske døre. De løber jo ind med personerne, der går ud og ind.
Et sjældent musebesøg
Ifølge sektionslederen for OUH er det sjældent, at sygehuset får besøg af mus. Det er dog sket før, fortæller Jørgen Lindegaard til TV 2/Fyn.
Han forsikrer dog patienter og pårørende om, at musen aldrig nogensinde ville kunne komme så langt ind på en afdeling eller så tæt på madvarer, at det ville blive farligt.
- Umiddelbart er der ikke den store fare, fordi det jo ikke er værre, end at folk går rundt på gulvene. Men hvis de kommer op i madvarer, så er det jo meget alvorligt, siger han.
Men hvis en elevatordør går op, og musen piler der ind, så kan den jo lige pludselig befinde sig på en afdeling?
- Ja. Det vil selvfølgelig teoretisk kunne ske, men der vil den heller ikke kunne komme til noget på en afdeling - og slet ikke inde på de sterile afdelinger, som vi har, der er fuldstændigt lukket, forsikrer Jørgen Lindegaard.
Det kan ifølge Kiltin, som står for bekæmpelse af rotter på Fyn og i Sønderjylland, skyldes at de store regnmægnder, der kom tidligere på året, har presset dem op fra kloakken, og at den milde vinter har givet dem gode betingelser, fortæller distriktchef Peder Madsen.
- De har kunne ynglet hele året rundt. Og så kan vi også mærke, der skete en voldsom stigning, da folk blev sendt hjem fra arbejde, siger han til TV 2/Fyn.
“Rotten bliver betegnet som en smittespreder, og her tænker man særligt på den dødelige sygdom Weils syge, der går i organerne”
Først nu begynder det at klinge af
Sådan lyder et af buddene også fra Kolding, hvor de har oplevet en fordobling i antallet af henvendelser.
- Folk har været hjemme og har haft tid til at opdage, at de har rotter. For eksempel er der en del, som kontakter os, fordi de har set rotter ved et foderbræt i haven, siger Karen Bjørnskov Petersen, sagsbehandler i kommunens afdeling for miljø, natur og klima.
Rotter flyttede ind hos Maria:
- De er rigtig smarte
Blandt andet på grund af nogle ekstra våde måneder har rottefængerne på Fyn i øjeblikket travlt. Hos Maria Sommer skulle rotteplagen gerne være overstået.
“Pludselig hører jeg ude i gangen noget der kribler. Og så er der simpelthen en rotte der kravler op ad min jakke”
Der blev ikke taget chancer, da Maria Sommer og datteren Vigga fik forstyrret juleforberedelserne af ikke bare én rotte, men nærmest af en hel familie af rotter.
- Her kan I se, hvordan det så ud, da alle fælderne stod i en flot "jule"-krans rundt om hullet.
- Vi skulle være sikre på, at der ikke var flere rotter. Derfor blev alle fælderne sat ind på gerningsstedet, hvor rotterne var kommet op inde i skunken, fortæller Maria Sommer.
De udbudne gæster var ikke nogen rar oplevelse for den lille familie i rækkehuset på Kranvejen i Odense C.
I alt klappede fælden for alvor seks gange og knækkede nakken på ubudne rotter.
- Vi levede i frygt i et stykke efter de seks rotter blev fanget. Det var lidt anstrengende ... lad os sige det sådan.
- Det var hårdt ikke at vide om der kommer flere op, om det er slut og hvor kommer de fra, siger Maria Sommer.
Maria Sommer har således haft det som de fleste af os, når rotterne først får hul igennem og kommer frem fra deres skjul. Og det sker tit i øjeblikket. Søndag har TV 2/Fyn talt med rottebekæmpere i syv af de ti fynske kommuner, som bekræfter stigningen i antallet af anmeldelser.
I mange tilfælde er rotterne, som på Kranvejen, trængt ind i boligerne og rottebekæmperne kan næsten ikke at følge med i kampen mod de uønskede skadedyr.
Hos Maria Sommer kom den første rotte ind i huset allerede ved halloween.
- Pludselig hører jeg ude i gangen noget der kribler. Og så er der simpelthen en rotte der kravler op ad min jakke, fortæller hun.
Fakta: Sådan ved du om det er en rotte
Rottens fodspor er betydeligt større end musens og der vil ofte tegne sig et aftryk efter rottens hale mellem fodsporene.
Derudover kan du kigge på huller, som er større end musehuller og hvis der eksempelvis er gnavet i rør i nærheden af hullet er det nok en rotte, der er på spil.
Hvis man har rotter, er man sjældent i tvivl om det, for rotter efterlader en skarp og ubehagelig lugt, der kan minde om kloaklugt eller lugten af svinestald.
Udover lugten, så efterlader rotter også sikre tegn i form af cylinderformede ekskrementer, der er sorte eller brunlige og cirka 6 millimeter tykke og omkring 17 millimeter lange.
I første om gang troede hun, at det var en mus, men med rottefængeren fra Mortalins mellemkomst blev hun klogere.
- Vi får fanget nogle stykker, og han siger, at det simpelthen er rotteunger, for dem sender de op først. De er rigtig smarte, rotterne, siger Maria Sommer med et skævt smil.
Indirekte var rotterne blevet budt indenfor. Det viste sig nemlig, at der var en fejl i kloaksystemet.
- Det skulle være lukket nu, men det var en kloakfejl, hvor de er kommet op af kloakken, fordi der ikke var et rottespær.
- Det er fikset ... heldigvis, siger Maria Sommer, som har drysset mel ud i skunken, så hun kan se spor efter rotterne - hvis de skulle komme igen.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Rotter vil have vand og sex
Ifølge biolog og skadedyrsekspert Jens Lodal er en stigning i regnmængden på 30 procent over normalen - der er faldet mere end 300 millimeter regn siden oktober - en medvirkende faktor til, at vi har fået markant flere rotter i denne vinter.
- De er ekstremt tilpasningsdygtige, og de udnytter hver eneste mulighed for at have det godt, siger biolog og skadedyrsekspert Jens Lodal til TV2.
Han tilføjer, at for rotter betyder det at have det godt, at spise og have sex.
- De søger altid at forøge bestanden. Det eneste, de skal bruge, er vand, så de ikke dør af tørst, og vand har de fået rigeligt af.
Ifølge Jens Lodal er det ikke kun ned i dybet rotterne søger. De tager også gerne en tur op i højderne og vil kunne lave hjemmebesøg på 16. etage eller endnu højere - hvis de ville.
- De klatrer op via faldstammen, hvis ikke der er opsat beskyttelse. Alternativt så kan de klatre direkte op ad ydermuren ved at læne sig mod nedløbsrørene fra tagrenderne, siger han til TV2.
Ligeledes kan det være svært at lukke dem ude, da de bare skal bruge et hul på størrelse med en 20 kroners mønt for at komme ind. Deres kroppe er meget elastiske, og deres eneste begrænsning er kraniestørrelsen.
Kun et kraftigt fald i temperaturerne med sne og isdække kan sætte en stopper for rotterne, der ellers vil have nemt ved at finde føde.
Rotter har mere end 50 sygdomme, som de kan overføre til mennesker, og i Danmark betegnes rotter som "skadedyr". Derfor har man pligt til at melde det til sin kommune, hvis man ser en rotte på sin vej.
Anmeldelse af rotter kan ske på borger.dk, hvorefter kommunen vil tage sig af det.
Hos AJ Skadedyrskontrol, der holder til i hovedstaden, har de modtaget 30 til 40 procent flere henvendelser, fortæller skadedyrsspecialist John Mogensen.
- Mit gæt er, at der er dobbelt så mange rotter og mus i år.
Pligt til at melde rotterne
I Danmark betegnes rotter som skadedyr, og derfor har man pligt til at melde det til kommunen, hvis man ser en rotte på sin vej, fortæller Kiltins distrikschef.
“En rotte skal ikke have andet end en tommelfingers tykkelse, så kan den komme ind”
Det er nemlig ikke kun materiel skade, der kan komme ud af et besøg af et af de lådne dyr.
- Rotten bliver betegnet som en smittespreder, og her tænker man særligt på den dødelige sygdom Weils syge, der går i organerne, siger Peder Madsen.
Han anbefaler, at man holder sin ejendom pæn, og tjekker for eventuelle huller eller sprækker i murene.
- En rotte skal ikke have andet end en tommelfingers tykkelse, så kan den komme ind, lyder det.
Det tog et kvarter at overtage landmands jord - nu skal hele landet kopiere Assens-model
Landmand Niels Christian Hansen har afgivet landbrugsjord for at give plads til mere natur.
Før var omkring ti hektar af hans jord ved Strandby Bæk ved Haarby dyrket intensivt med afgrøder som kartofler og løg. Nu er det et vildtvoksende og delvist oversvømmet engområde med græssende køer og naturstier med offentlig adgang.
Beslutningen om at tage jord ud af produktion har ifølge Niels Christian Hansen været en nem og hurtig beslutning, uden hverken ballade eller bureaukratisk bøvl:
- Der er ikke kommet nogen og sagt: Nu skal I det her, og nu tager vi jeres jord, hvad enten I vil det eller ej. I stedet har vi taget en snak om, hvordan vi kan se os selv i det, siger Niels Christian Hansen.
Aftalen om omlægning af Niels Christian Hansens jord er kommet i stand i en en slags lokal grøn trepart, forhandlet på plads over en kop kaffe med Assens Kommune og repræsentanter fra Landbrugsstyrelsen.
- Vi satte os ned, og det tog ikke mere end et kvarter eller en halv time, så var vi enige om, hvordan vi skulle gøre det, fortæller Niels Christian Hansen.
Et par andre landmænd har også bidraget med jord i området, og det samlede projekt har givet en årlig CO2-reduktion på 183 tons og reducerer samtidig udledningen af kvælstof til Helnæs-bugten, som Strandby Bæk har udløb til.
Inddragelse og dialog
Udover kaffe består opskriften på en hurtig og nem omlægning til natur af følgende ingredienser: Tidlig inddragelse og ligeværdig dialog.
- Det er nødvendigt med en pragmatisk tilgang. Vores oplevelse er, at vi med vores model får en bred tilslutning, hvilket højner muligheden for at gennemføre store og komplekse naturprojekter, siger Jannik Seslef, projektleder og naturmedarbejder i Assens Kommune.
Opskriften kaldes for Assens-modellen og vækker opsigt i brede kredse. Ikke mindst har man i Ministeriet for Grøn Trepart fået øje på den særlige fynske opskrift.
- Det, de har vist er, at ved at starte med at inddrage folk og drikke kaffe, inden man laver projektet, kan det faktisk lykkes, og det kan også lykkes hurtigere, end man ellers har kunnet, siger Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.
DN: Bør være model for hele landet
Ifølge den netop indgåede grønne trepartsaftale skal der på landsplan tages mindst 400.000 hektar landbrugsjord ud af produktion. Med Assens-modellen og dialog-kaffe har man i Assens Kommune gennemført eller indgået aftale om omlægning af 2.300 hektar landbrugsjord, mens flere andre kommuner ikke for alvor har fået taget hul på opgaven endnu.
Den fynske natur-opskrift bør opskaleres og være model for hele landet, mener Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Kernen i den grønne trepartsaftale er, at den skal ud og fungere lokalt. Assens-modellen er en kæmpe inspiration, fordi den viser, at tingene kan vokse frem nedefra. Det kan give troen på, at den grønne trepartsaftale rent faktisk bliver til virkelighed, siger Maria Reumert Gjerding.
Ville pante sæk med dåser - så blev politiet tilkaldt
Politiet blev tilkaldt, da en 46-årig mand mandag formiddag forsøgte at pante i Coop 365 på Vesterbro i Odense.
Manden fiskede flasker og dåser op af en officielt udseende pose, caféer og butikker bruger til at opbevare pant. Posen blev genkendt, og politiet tilkaldt.
- Det er en form for pose, pant bliver puttet i og klargjort til afhentning. Den er formentlig blevet stjålet i nærområdet, fortæller Fyns Politis kommunikationsmedarbejder Mads Boel.
Posen var ifølge døgnrapporten lukket med strips, forretninger gør brug af.
Manden oplyste til politiet, at han havde fundet posen liggende på jorden.
Han er sigtet for tyveri.
Genoplivningsråd advarer om grønne blink på førstehjælperes bil
Dansk Råd for Genoplivning vender tommelfingeren nedad for planen om at tilbyde frivillige førstehjælpere grønne blink på taget af deres biler, skriver Beredskabsinfo.dk.
Transportminister Thomas Danielsen (V) vil give førstehjælpere mulighed for at bruge grønne blink på taget. Det skal få de andre bilister til at vise ekstra hensyn.
Men Dansk Råd for Genoplivning mener, at ordningen kan udsætte både førstehjælpere og andre bilister for fare. Rådet mener også, at brugen af grønne blink risikerer at skabe forvirring og udvande betydningen af de blå blink.
Det kan medføre, at danskerne ifølge rådet "får svært ved at skelne mellem, hvordan de skal agere ved de to former for blink".
Hjerteløbere får grønne blink - forening er skeptisk
Normalt skal man være opmærksomme på blå blink, der kommer fræsende i trafikken.
Men nu er der en ny farve på vejene, man skal være opmærksom på: Det grønne.
Det nye blink er til hjerteløbere, som med blinket på taget af bilen forhåbentlig kan komme nemmere og hurtigere frem i livreddende aktioner.
Med ordningen bliver mødt med skepsis hos Langelands Hjertestarterforening, hvor Henrik Schakow er formand. Hør ham sætte ord på det i videoen ovenover.
Det grønne blink er en forsøgsordning, som træder i kraft fra januar 2025.
Akuthjælperne på Langeland må nu køre med blå blink
Akuthjælperne på Langeland må i fremtiden køre med blå blink.
I dag var transportminister Thomas Danielsen (V) på besøg hos den langelandske hjertestarterforening, og her blev der officielt givet tilladelse til at køre med udrykning.
Færdselsstyrelsen har tidligere givet afslag på, at akuthjælperne må køre med udrykning, men med ministerens besøg er det nu lovligt.
- Jeg er kommet til at kigge på, hvordan vi har givet de her tilladelser, og der kan jeg konstatere, at det er for kompliceret, for bøvlet og for administrativt tungt. Derfor er jeg heller ikke færdig med at se på det her område endnu, siger Thomas Danielsen.
Det var sidste sommer, at Akuthjælperne fik afslag på at køre med udrykning i akuthjælpebilerne.
Afslaget fra Færdselsstyrelsen bundede i, at styrelsen ikke mente, det var forsvarligt i forhold til trafiksikkerheden, men den argumentation forstod foreningens formand, Henrik Schakow, ikke noget af, da afslaget kom i sommer:
- Alle akuthjælperne har fået undervisning af politiet. De er derfor rustet til at kunne køre udrykning, forklarede han.
Det kommunale beredskab står over for "historisk store udfordringer", siger KL
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) står de enkelte kommuners beredskab over for ”historisk store udfordringer”, når det kommer til at håndtere klimaforandringerne, cybertrusler og andre kriser i samfundet.
Derfor bør Danmarks kommende beredskabsaftale, som er ved at blive forhandlet på plads på Christiansborg, ikke kun ruste statens beredskab til fremtidens mere vanskelige og komplekse samfundstrusler, men også kommunernes:
- Vores opfordring er klar: Brug beredskabsforhandlingerne til at investere markant i at styrke de nære kommunale beredskaber, lyder det fra formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen (S), der også er borgmester i Middelfart Kommune.
- Vi ved, hvad der er brug for
Baggrunden for fempunktsplanen er blandt andet, at det ifølge KL i 98 ud af 100 tilfælde er kommunernes beredskabspersonale, der rykker ud til danskernes krisesituationer, og ikke det statslige.
Alligevel sagde beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) i november til mediet Altinget, at de kommunale beredskaber ikke skal have tilført penge i den kommende beredskabsaftale.
Det har vakt utilfredshed hos Johannes Lundsfryd Jensen og KL, der mener, at de politiske beredskabsforhandlinger også skal prioritere penge til kommunernes beredskab.
Ifølge beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) er forventningen, at flere af de punkter, som KL efterspørger, vil være en del af den kommende beredskabsaftale.
- Men jeg har også et ansvar for, at vi udnytter pengene bedst muligt, og derfor er det vigtigt for mig, at det statslige beredskab, som er et assistanceberedskab for det kommunale, kan løse nogle af de specielle behov, der er, og at det kommunale kan trække på det, fortæller han.
Kedeligt nyt til pendlere - flere tog aflyst
Skal man mellem Svendborg St. og Odense St eller omvendt, så skal man lige tjekke sin afgang en ekstra gang.
Go Collective, der er operatør på strækningen, oplyser, at et tog i hver retning er aflyst på grund af personaleforhold.
Aflysningen gælder tog 2814 mellem Svendborg St. og Odense St. med afgang klokken 07:22, og tog 2815 mellem Odense St. og Svendborg St. med afgang klokken 06:31.
Til formiddag er der chance for sol - her er tirsdagens vejr
Dagen starter skyet, men henad formiddagen kan solen bryde gennem skydækket.
Det holder tørt, og temperaturerne vil befinde sig på mellem tre og seks grader, og vinden vil være svag fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturerne med en enkelt eller to grader. Vinden vender og bliver let fra nordøst, og når det sker, vil der være en risiko for regn enkelte steder.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er formand for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
- Jeg har længe råbt for døve ører, siger borgmester om trussel
Vandet stiger langs kyster og i havne, og i fremtiden bliver det et problem for boligejere, erhvervsdrivende og andre rundt om i det fynske. Det slår adskillige rapporter fast.
Det gælder også i Kerteminde. En rapport fra SDU, DTU og Navigating 360 viser, at 40 procent af boligerne af byen risikerer oversvømmelse i år 2071 til 2100 i tilfælde af en 100-årshændelse.
Derfor var flere fynskvalgte folketingsmedlemmer mandag inviteret til byvandring i Kerteminde sammen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Han står bag invitationen sammen med folketingsmedlem Lasse Haugaard Pedersen. Begge vil sætte spot på de udfordringer, byen står overfor i forbindelse med kystsikring i fremtiden.
Blandt andet spænder lovgivning og finansiering ben for projekterne.
- Jeg synes længe, jeg har råbt for døve ører, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen og tilføjer:
- Vi skal have mulighed for at rykke klimatilpasningen ud af vores anlægsbudget. Det er det vigtigste.
Udfordringer skal fjernes
Kommunerne er styret af, hvor mange penge de må bruge om året på anlæg - det der kaldes anlægsloftet - og det ønsker Kasper Ejsing Olesen ophævet i kystsikring-sammenhæng, så der er mulighed for, at kommunen selv kan begynde at kystsikre.
- Jeg havde da gerne set, at der var tilskud med, men vi vil gerne have låneadgang fra staten, selvom jeg da gerne havde set, at den betalte det hele. Men det handler om at være realistisk.
Lasse Haugaard Pedersen (S) glæder sig over, at hans folketingskollegaer kom med på tur i Kerteminde mandag.
- Jeg synes, at der er gode budskaber fra Kerteminde, som vi kan tage med videre, siger han.
Det samme mener Lars Christian Lilleholt (V).
- Vi står i en situation, hvor mange steder i Danmark vil opleve enorme konsekvenser, hvis ikke vi investerer. Så det her er et område, hvor vi kommer til at investere massivt i de kommende år.
Samtidig er han enig i, at det skal være nemmere at finde pengene og få lov at bruge dem.
- Er der ting, der ikke fungerer, og steder, hvor vi kan gøre det bedre i forhold til at fjerne de forhindringer, der gør at man ikke kan finansiere klimatilpasnings-projekter, så skal vi se på det, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvornår kystsikringen i Kerteminde kan begynde, vides endnu ikke.
Han tordnede mod Tinderbox - nu trækker Michael Nielsen sig efter "umenneskelig" behandling
Han vil ikke direkte have lukket Tinderbox, præciserer Michael Nielsen, men i stedet insisterer han på, at “loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen jo naturligvis ikke fortsætte”.
Ikke alle har dog taget lige godt imod Michael Nielsens kamp mod den ultrapopulære festival.
- Det har været en hård og umenneskelig weekend for mig og min familie grundet alle disse misforståelser og efterfølgende repressalier på diverse sociale medier, siger han til TV 2 Fyn og tilføjer, at han i dag “har besluttet at overlade udtalelser vedrørende Tinderbox og Tusindsårskoven til andre interesserede kræfter”.
Inviteret til dialogmøde
Debatten har kørt på højtryk, siden det lørdag kom frem, at foreningen Dyrskuepladsens Naboer - som Michael Nielsen er en del af - med en “københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - ligesom Michael Nielsen altså vil have gået lovgrundlaget for afholdelsen af Tinderbox efter i sømmene.
Det har nu ledt til, at borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, har inviteret foreningen til et såkaldt dialogmøde torsdag eftermiddag.
Men hvis foreningens medlemmer tror, at der kan rykkes ved politikernes ståsted, tager de fejl, slår rådmanden fast.
- Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen påpeger, at han udelukkende har udtalt sig som privatperson.
Hård koncert-debat kom bag på borgmester - nu tager sagen en drejning
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel, og rådmand for By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, Søren Windell, inviterer nu bestyrelsen for foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde, hvor parterne skal se, om de kan nå til enighed.
Invitationen kommer i kølvandet på den seneste tids virak om, at foreningen med en "københavnsk stjerneadvokat i ryggen” vil stoppe for afviklingen af store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen - lige som nabo til ultrapopulære Tinderbox Michael Nielsen insisterer på, at "loven skal overholdes, og kan det ikke lade sig gøre, kan festivalen naturligvis ikke fortsætte".
Peter Rahbæk Juel til at udtalte lørdag, at det bliver over hans "politiske lig”.
Viger ikke en tomme
Men selvom fronterne har været trukket skarpt op, håber borgmesteren på, at parterne kan finde hinanden på mødet.
- Jeg må indrømme, at det kom bag på mig, hvor højt bølgerne er gået den sidste uges tid. Jeg har i virkeligheden en interesse i, at vi får fundet en solid planløsning, en juridisk løsning og et stabilt grundlag under koncerter på Tinderbox, Dyrskuepladsen og Bondestuen, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn.
Rådmand Søren Windell stemmer i. Selvom der i invitation lægges op til, at alle aktører skal høres, slår rådmanden fast, at der fra politisk side bliver holdt fast i, at koncerterne skal afvikles.
- Jeg synes, at vi er nået til et punkt, hvor det næsten er blevet uforsoligt, og nu rækker vi hånden frem. Vi viger ikke fra kravet om koncerter på Dyrskuepladsen, Bondestuen, og at vi beholder Tinderbox i fremtiden, selvom der er nogle, der ønsker dem lukket, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Dialogmødet er planlagt torsdag eftermiddag.
Ny liste overrasker ikke - men i 2030 er Vollsmose ikke længere et parallelsamfund
Vollsmose har siden 2018 været på Regeringens liste over parallelsamfund.
- Det er det mest udsatte boligområde, vi har i Danmark, fortæller direktør i Fremtidens Vollsmose, Tove Skrumsager Frederiksen.
Derfor var der heller ingen overraskelser på den netop offentliggjorte parallelsamfundsliste.
- Nej, det er der ikke. Det er altid spændende, hvem der ryger ud, men den har ikke overrasket mig. Det ser forventeligt ud, siger direktøren.
Planen med at omdanne Vollsmose går med andre ord efter planen.
- Vi kan se, at det går i den rigtige retning. Det må tage tid. Det skal det gøre. Lovgivningen siger, at hele omdannelsen skal være færdig i 2030, fortæller Tove Skrumsager Frederiksen.
Hamas-agent hentede nedgravet pistol i Nyborg - dét skulle den bruges til
Fredag kunne TV 2 Fyn afsløre, at den propalæstinensiske terrororganisation Hamas har haft et våbenlager nær Nyborg indtil for omtrent to år siden.
Fire personer sidder varetægtsfængslet i Tyskland, anklaget for at arbejde som udenlandske Hamas-operatører og have varetaget mindst tre våbenlagre i Europa - herunder det nedgravede lager nær Nyborg.
De tiltalte er henholdsvis to libanesere, en egypter og en hollænder.
Men hvordan et af våbenlagrene endte i Nyborg, har forbundsanklageren i Tyskland ikke gjort os klogere på.
Professor Olivier Schmitt fra Syddansk Universitets Center for krigsforskning vurderer, det er sandsynligt, at lokale sympatisører havde en finger med i spillet.
Kendt strategi
Ifølge Olivier Schmitt opererer Hamas på et lille geografisk område i Gaza, som har været under minutiøs overvågning af Israel i en årrække.
Derfor giver det for Hamas mening at sprede sin risiko ved at opbevare våben og ammunition på hemmelige lokaliteter i udlandet.
- Det er en del af en bredere Hamas-strategi at aktivere folk, som sympatiserer med dem i udlandet. Folkene er normalt ikke interesserede i at udføre terrorangreb på egen hånd. De hjælper typisk med at organisere praktikken rundt om det - eksempelvis ved at transportere eller opbevare våben.
Han understreger, at han ikke har særlig indsigt i netop sagen fra Nyborg, som dansk politi opretholder vandtætte skodder omkring. Derfor udtaler han sig på et mere overordnet niveau omkring Hamas strategier i udlandet.
Det er dog en opsigtsvækkende udvikling, at flere af disse våbenlagre i Europa er blevet afsløret.
De varetægtsfængslede har ifølge den tyske forbundsanklager også været på udkig efter et depot i Polen, som det aldrig lykkedes dem at finde.
I Bulgarien derimod blev et våbenlager, som også trækker tråde til de fire tiltalte, opdaget i 2019. Lageret indeholdt blandt andet ammunition og en Kalashnikov-riffel.
- Selvom de lokale agenter ikke nødvendigvis kender hinanden, er der sandsynligvis en eller flere personer i Hamas egen organisation, der organiserer de her mennesker, til at arbejde sammen om at skabe en forsyningskæde i organisationens favør, fortæller Olivier Schmitt.
Pistol blev afhentet i Danmark
Hvad våbendepotet nær Nyborg præcist har indeholdt, er der ikke kommet informationer om. Den tyske forbundsanklager har dog afsløret, at en libanesisk-født mand i sommeren 2019 afhentede en pistol i det nedgravede lager ved Nyborg.
Samme mand var i august 2023 i Bulgarien for at se til våbenlageret der.
- Hvorfor Nyborg blev valgt som en lokalitet, ved politiet nok mere om end jeg. Det vil dog være oplagt at tro, at en lokal sympatisør har hjulpet med at udvælge lokaliteten, gætter Olivier Schmitt.
Det er endnu ikke kommet frem, hvordan våbnene til depoterne blev fremskaffet. Spørger man Oliver Schmitt, er det ikke usandsynligt, at efterretningstjenester fra lande, som sympatiserer med Hamas, har hjulpet til med at udlægge våbenlagrene.
De tiltalte arbejdede ifølge den tyske forbundsanklager sammen om våbendepoterne og havde direkte forbindelser til Hamas. De agerede som udenlandske operatører, der havde opholdstilladelse i europæiske lande og dermed kunne mobiliseres med kort varsel.
Ifølge forbundsanklageren var Hamas opsatte på at stille de deponerede våben til rådighed i forbindelse med terrorangrebet på Israel 7. oktober 2023.
Våbnene skulle angiveligt være brugt til angreb på jødiske mål i Europa - angreb, som aldrig blev gennemført.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her