Rigsarkivet drukner i henvendelser fra borgere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På to år har Rigsarkivet fået over 60.000 henvendelser fra borgere, der søger oplysninger om sig selv. Det skriver Kristeligt Dagblad.
I januar 2021 fik borgerne mulighed for søge indblik i de oplysninger, staten har om dem. Forventningen var, at der ville komme omkring 2000 anmodninger til Rigsarkivet om året. Den slags anmodninger kaldes også egenacces.
I maj rundede Rigsarkivet 61.000 henvendelser fra borgere med ønsket om for eksempel at se deres faderskabssager eller at få oplyst deres præcise fødselstidspunkt. Af de 61.000 henvendelser er 53.000 blevet besvaret, skriver Kristeligt Dagblad.
- Egenacces har været en så stor succes, at vi mere eller mindre er druknet i henvendelser, siger Katrine Tovgaard Olsen, der er chef for Dokumentationsenheden, som behandler egenacces i Rigsarkivet, til Kristeligt Dagblad. Den lovbestemte svartid på anmodninger er 15 dage.
Det kniber dog for Rigsarkivet at overholde den frist i mere komplekse sager. Det kan for eksempel være sager om anbringelse i barndommen. På Rigsarkivets hjemmeside fremgår det, at der i øjeblikket er "stærkt forlængede ventetider" på egenacces-anmodninger. De mange henvendelser betyder, at der i øjeblikket kan gå over 12 måneder, før borgerne modtager de oplysninger, de har søgt om.
Rigsarkivet har til formål at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden.