Rikke Møller svømmer sig til guld ved EM

Rikke Møller Pedersen vandt fredag aften en guldmedalje i 200 meter bryst ved svømme-EM på langbane i London.

Succesen og medaljehøsten for de danske svømmere fortsætter ved EM i London.

Fredag aften var det fynske Rikke Møller Pedersens tur til at brillere i bassinet, da hun vandt guld i 200 meter bryst.

Rikke Møller Pedersen sejrede i tiden 2 minutter og 21,69 sekunder, og det var næsten et sekund hurtigere end den nærmeste konkurrent, spanske Jessica Vall Montero.

Islandske Hrafnhildu Luthersdottir snuppede bronzen i en tid, der var lidt over et sekund langsommere end Rikke Møller Pedersens tid.
 

Oversigt

    Oversigt