-
Ringes borgmester gennem de sidste otte år, Bo Andersen kan fortsætte som borgmester. Hans parti fik over 50 procent af stemmerne og sidder på et komfortabelt flertal i byrådet.
Ringes 11.148 indbyggere er tilsyneladende yderst tilfredse med det nuværende byråd. I hvert fald har vælgerne sammensat et næsten identisk byråd til de næste fire år. Venstre bevarer sine 10 mandater og flertallet i byrådet. Eneste forandring er, at SF ryger ud, og at De Radikale kommer ind med et enkelt mandat.
Socialdemokratiet får ligesom sidste gang fem pladser i byrådet.