Risiko for kraftig regn, torden og 33 grader - og så styrtdykker temperaturen

Ubehagelig varme rammer Fyn i løbet af onsdagen, som også kan byde på kraftig regn, torden og lummert sommervejr.

- Meget varmt.

Sådan karakteriserer meteorolog Jens Ringgård Christiansen fra TV 2 Vejret onsdagens vejr, der ud over ekstrem sommervarme byder på lidt af hvert.

Onsdagsvejret kan blive med kraftig regn, torden og ubehagelige augusttemperaturer.  

- Der kan dannes nogle byger, som lokalt kan være med torden. Temperaturen kan komme op og ramme 33 grader, så det bliver ubehageligt varmt og lummert, siger Jens Ringgård Christiansen.

Regn og køligere vejr hen mod weekenden

Selv om onsdagen byder på ekstrem varme i det fynske, får vi dog ikke endnu en tropenat med over 20 grader som det laveste i nattetimerne. 

Natten til torsdag bliver det omkring 16 grader, og de næste par dage byder på langt lavere temperaturer i forhold til onsdagens ekstreme varme. 

Lørdag må fynboerne eksempelvis nøjes med 21 grader som det højeste.

Inden da bliver torsdag overvejende tør, men torsdag aften rammer et længerevarende regnvejr, der ifølge prognoserne fortsætter til et godt stykke op ad fredagen. 

Der er stor forskel på, hvor varmt, tørt og blæsende det bliver de resten af ugen.
Der er stor forskel på, hvor varmt, tørt og blæsende det bliver de resten af ugen.
Foto: TV 2 VEJRET

 

Oversigt

    Oversigt