Risiko for oversvømmede kældre: Skybrud på vej

Skal man nyde solen, skal det gøres først på dagen. DMI varsler risiko for skybrud over det meste af Fyn i eftermiddags- og aftentimerne.

For Middelfart, Assens, Odense, Nordfyn, Faaborg-Midtfyn, Ærø er der udsigt til mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter. DMI spår, at det vil ske mellem klokken 15 og 18

Sydfynboerne kan nyde solen lidt længere. I Kerteminde, Nyborg, Svendborg og på Langeland ventes skybruddet først efter klokken 18.

Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning) og nedsat sigtbarhed, skriver DMI.

Oversigt

    Oversigt