Risiko for slud og regn over Fyn

Søndagen starter med en klar himmel, men i løbet af dagen trækker det sammen, og så kan der komme regnbyger og slud.

Søndag bliver endnu en kold morgen, men i løbet af morgentimerne stiger temperaturen op til omkring 7 graders varme. Temperaturen fortsætter med at stige i løbet af formiddagen og topper ved 11-12 graders varme om søndagen.

Men ud på eftermiddagen så bliver det mere skyet, og derfor kan der også ske at komme en smule regn over Fyn sidst på eftermiddagen.

Søndag aften vil der komme flere byger, og nogle af dem kan være med slud. Temperaturen falder til omkring tre grader.

Vinden bliver frisk fra en vestlig retning, og det er et varsel om det kolde vejr, som rammer i løbet af mandagen. Her kan der igen falde sne- og haglbyger. Det ustadige vejr med regn i prognoserne ser ud til at fortsætte det meste af næste uge - dog med undtagelse af onsdag, som ser ud til at byde på solskin.

 

Oversigt

    Oversigt