Rockerborg ransaget

Hells Angels\' hus i Odense blev onsdag ransaget af en større politistyrke, der afspærrede store dele af Sankt Jørgens Gade. Ransagningen blev foretaget på foranledning af Middelfart Politi.

-

Hells Angels\' hus i Odense blev onsdag ransaget af en større politistyrke, der afspærrede store dele af Sankt Jørgens Gade.
Ransagningen blev foretaget på foranledning af Middelfart Politi.

Det var omkring 50 betjente fra Odense Politi, der gennemførte den omfattende ransagning mod rockernes fynske hovedkvarter i Skt. Jørgensgade.
Lokale beboere kunne fortælle, at aktionen var begyndt klokken 8.30 , og at politiet førte et par mænd ud af huset og ud i politibiler.

 


Politiet søgte med hunde

Ved middagstid var politiet stadig i gang med ransagningen, og flere politihunde søgte ude og inde. Hvad hundene og hundeførerne ledte efter, ville politiet ikke oplyse.

Ransagningen var altså gennemført på foranledning af Middelfart Politi, men kriminalinspektøren i Middelfart, Albert Rasmussen, ønskede ud på formiddagen endnu ikke at oplyse, hvad formålet med ransagningen er.

Samtidig med ransagningen i Odense ransagede politiet også en adresse i Strib ved Middelfart.

Oversigt

    Oversigt