Rockere nægter overfald

To rockere nægtede torsdag under et grundlovsforhør at have haft noget at gøre med weekendens overfald på diskotek Buddy Holly i Odense, hvor en mand fra indvandrermiljøet fik punkteret sin ene lunge.

-

/ritzau/

De to mænd på 34 og 35 år er blevet sigtet for særlig farlig vold for sammen med to andre at have sparket og slået manden og derefter at have stukket ham flere gange med en kniv. Offeret fik flere læsioner i lungen, mistede fem liter blod og var derfor i yderste livsfare, sagde anklageren, politiassesor Ulla Thybo fra Odense Politi, under grundlovsforhørets begyndelse.

De to sigtede nægtede sig skyldige, men sagde, at de gerne ville udtale sig under retsmødet. Anklageren krævede imidlertid dørene lukket for offentligheden, mens forsvarsadvokat Torben Bagge protesterede og henviste til sagens store offentlige interesse samt påpegede, at kriminalpolitiet i Odense allerede har udtalt sig om anholdelserne. Dommeren valgte dog at lukke dørene.

Oversigt

    Oversigt