Rockerkandidat anholdt

En 34-årig hangaround til Hells Angels blev søndag morgen anholdt af Fyns Politi for ulovlig våbenbesiddelse.

Anholdelsen skete efter at politiet havde ransaget en privat adresse i Odense V.

Her blev der fundet en 9 mm. pistol med tilhørende ammunition.

Efterforskningen viste, at pistolen tilhører den 34-årige, som derfor blev anholdt kl. 05.25 på Hells Angels adresse i Odense.

Det skete uden problemer, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Hans Frederiksen.

Den 34-årige blev søndag middag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger.

Oversigt

    Oversigt