Roe-lastbiler gør bilisterne sure på Vestfyn

Roehøsten er i fuld gang og det betyder massevis af lastbiler på de små veje på Vestfyn. De er allesammen på vej til Danisco Sugar i Assens, men for bilisterne er de et kæmpe irritationsmoment.

-

Roehøsten er i fuld gang og det betyder massevis af lastbiler på de små veje på Vestfyn. De er allesammen på vej til Danisco Sugar i Assens, men for bilisterne er de et kæmpe irritationsmoment.


Roetrafikken er blevet meget mere intens efter en sukkerfabrik i Gørlev på Sjælland lukkede. Det betyder, at de roer der tidligere gik dertil, nu skal leveres til Assens eller på Lolland-Falster.


Uheldigt
Det skaber kaos i den vestfynske trafik og er dybt uheldigt, mener formanden for de fynske roedyrkere, Peter Rasmussen.


\"Folk bliver jo meget sure på os roedyrkere. Det er hele branchen, der får et dårligt image, når bilisterne må køre i sneglefart på de vestfynske landeveje\", siger Peter Rasmussen.


Hos Danisco Sugar i Assens er fabrikschef Klaus Bøggild godt klar over, at de mange store lastbiler er et problem.


Køre på andre tidspukter
\"Derfor må vi overveje, hvordan det kan gøres anderledes. For eksempel kan det tænkes, at vi åbner op for, at lastbilerne kan aflevere deres last på skæve tidspunkter. På den måde kan de køre på landevejene i de perioder, hvor der ikke er så trafikeret\", siger Klaus Bøggild.


Roesæsonen varer i tre måneder.

Oversigt

    Oversigt