Rolf Barfoed A/S sigtes for bedrageri

Efter flere måneders efterforskning rejser Odense Politi nu sigtelse for bedrageri mod udlejningsgiganten Rolf Barfoed A/S i Odense.

-

Efter flere måneders efterforskning rejser Odense Politi nu sigtelse for bedrageri mod udlejningsgiganten Rolf Barfoed A/S i Odense.

Firmaet har flere gange været indblandet i sager om forsikringssvindel og stigende huslejepriser. Nu vurderer Odense Politis bedrageriafdeling, at der er stof nok til at rejse sigtelse, skriver Fyens Stiftstidende.

Udlejningsfirmaet har ikke fået beskeden gennem Odense Politi, men via Ekstra Bladet, der har fulgt udlejningsfirmaet. 

- Vi vil ikke lægge skjul på, at det er med meget stor forundring og naturligvis også ubehag, at vi den 14. oktober 2004 har fået meddelelse om, at vi vil modtage en sigtelse fra Odense Politi. Og vi er særdeles forundrede over, at pressen allerede er blevet informeret af politiet, skriver Rolf Barfoed A/S i en pressemeddelelse til Fyens Stiftstidende.

Oversigt

    Oversigt