Rolig nat efter Tinderbox

Fyns Politi melder om en rolig nat efter første-dagen på Tinderbox.

Festival, øl og masser af mennesker. Umiddelbart lyder det som en cocktail, der kan give travlhed på Politigården i Odense.

Men i Tusindårsskoven forstår festivalgæsterne at feste på en ordentlig måde. Fredag forløb nemlig ganske stille og rolig på Tinderbox, lyder det i dag fra Fyns Politi.

På billedet er Amalie og Sanne Svensson, mor og datter, i gang med at samle skrald på Falen fra morgenstunden. De er frivillige fra OBBC.