Rolig nytårsaften på Fyn

Fyns Politi havde en meget stille og rolig nytårsaften med ganske få anholdelser. I alt fire fordrukne personer blev anholdt.

I Svendborg blev en ung mand anholdt efter at han havde sparket løs på en vagts bil, og i Nyborg fik to personer lov at tilbringe nytårsnat i detentionen efter at have overtrådt politivedtægten.

Begge personer var stangstive og meget højrystede, og politiet valgte derfor at anholde dem.

Den fjerde anholdelse skete på politigården i Odense, hvor en 47-årig mand blottede sig i servicecenteret.

30717

I Jernbanegade i Odense var der tæt på at opstå ild i en lejlighed, da en raket borede sig ind gennem et vindue. Ilden blev dog slukket inden flammerne for alvor fik fat.

I Hesselager på Sydfyn brændte et hus delvist ned, da det blev ram at vildfaren raket kort efter midnat. Flammerne tog taget, men selve huset blev reddet. Ingen personer kom til skade ved branden, og tre hunde blev reddet ud af en nabo.

Oversigt

    Oversigt