Røvede samme bank to gange på en uge

En 16-årig dreng, der onsdag blev anholdt for et røveri mod BG-Bank på Kochsgade i Odense, har tilstået, at han også begik røveri mod banken sidste tirsdag. Det betyder, at de to 14-årige drenge, der blev tilbageholdt og afhørt om røveriet i sidste uge nu er ude af billedet.

-


16-årig begik to bankrøverier mod BG-Bank
En 16-årig dreng, der onsdag blev anholdt for et røveri mod BG-Bank på Kochsgade i Odense, har tilstået, at han også begik røveri mod banken sidste tirsdag.
Det betyder, at de to 14-årige drenge, der blev tilbageholdt og afhørt om røveriet i sidste uge nu er ude af billedet.

Fik 100.000 kroner
Den 16-årige truede ved røveriet onsdag bankpersonalet med en pistol og fik omkring 100.000 kroner med fra banken.

Røveren stak af fra banken og gemte sig i et grønt område tæt ved, og her blev han umiddelbart efter anholdt.
Politiets hunde fandt gerningsvåben og pengene.

En medgerningsmand, der ventede på knallert uden for banken nåede at stikke af.

Den anholdte er kendt af politiet i forvejen, da han var stukket af fra en ungdomssanktion, som han var ved at afsone.

Oversigt

    Oversigt