Røver fængslet

En 23-årig mand blev fredag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for medvirken til røveri mod Toftevejens Nærkøb i Odense.

Røveriet fandt sted 19. januar lidt før klokken 19.00, da to mænd kom ind i Toftevejens Nærkøb i Odense.

De truede med en kniv og fik udleveret kontanter og cigaretter.

Samme aften blev en 22-årig mand anholdt ved en nærliggende kolonihave, og han blev dagen efter varetægtsfængslet.

Torsdag blev den 23-årige irakiske mand anholdt og sigtet for samme røveri.

Manden nægtede sig skyldig ved grundlovsforhøret fredag og kærede fængslingen, oplyser Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt