Røver overmandet af vidner

Fredag eftermiddag begik en mand i begyndelsen af 30?erne bankrøveri mod Nordea i Kochsgade i Odense. Men ganske kort tid efter røveriet blev røveren overmandet af en gruppe vidner, og derefter blev den uheldige røver afhentet af Odense Politi.

-

Manden kom ind i banken klokken 14.05 og med en kniv truede han personalet til at udlevere penge. Efter at have fået pengene udleveret, flygtede han til fods fra banken.

Men en gruppe vidner fulgte efter røveren, og lige over for Nordea i Kochsgade fik vidnerne overmandet røveren.

Politi fraråder indblanding
Herefter tilbageholdt de manden, indtil politiet klokken 14.15 kunne anholde røveren.

Politiet fraråder ellers almindelige borgere at skride ind i forbindelse med bankrøverier. Tidligere fredag blev en 41-årig mand fra Ålsgårde i Nordsjælland dræbt, da han forsøgte at stoppe et bankrøveri.

Oversigt

    Oversigt