Røvere dropper butikker med safepay

Det er ikke mange år siden, at tankrøverier var en del af hverdagen. Men på Statoil har man gjort noget ved problemet og indført safepay.

1209safepay1

Antallet af røverier er generelt faldende på Fyn. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som TV 2/Fyn har trukket.

Og på Statoil kan man takke blandt andet safepay for at tallet er dalende.

- Det har haft en kæmpe effekt. Det har jo stoppet de her røverier fuldstændigt, som jo har en rigtig træls indvirkning på vores medarbejdere, fortæller René Madsen, der er areasales manager hos Statoil.

Og Mette Ebbesen, der står ved kassen på tanken, er også glad for safepay.

- Førhen spekulerede man da tit over, hvad det var for typer, der kom ind og om man kunne risikere, at de kunne finde på at gøre noget. Men det gør, at man er meget mere tryg nu, fortæller hun.

I første halvdel af 2014 er der begået 69 røverier på Fyn. I 2007 var tallet 147.

Statoil indførte safepay i 2008.

Oversigt

    Oversigt