Røveri i Bogense

En 14-årig dreng fra Odense blev pågrebet af vidner, efter at han havde begået røveri mod Netto i Bogense.

Den unge dreng kom ind i Netto i Adelgade i Bogense omkring klokken 17.30 mandag eftermiddag.

Med en kniv truede han sig til et mindre beløb og stak af.

Men vidner fulgte efter, overmandede ham og holdt ham fast, til politiet nåede frem.

På grund af sin unge alder er den 14-årige overdraget til de sociale myndigheder.

Oversigt

    Oversigt