Røveri mod apotek i Bolbro

En kvinde begik mandag morgen røveri mod et apotek på Middelfartvej i Odense-bydelen Bolbro.

Kvinden truede med en kniv personalet i apoteket til at udlevere medicin.

Bagefter tog hun flugten i en taxa. Det gjorde det forholdsvis nemt for politiet at spore hende gennem taxas central, som kunne fortælle hvilken vogn hun kørte med og hvorhen.

Hun blev anholdt, da hun ankom med taxaen til sin bopæl, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.