Røveri mod Nordfyns Bank

To maskerede mænd fra Ejby og Middelfart røvede fredag ved middagstid Nordfyns Bank i Brenderup. De truede personalet med pistol og oversavet jagtgevær og fik udleveret 200.000 kroner.

Gerningsmændene kørte fra stedet i en sort Saab 9-3. I Harendrup skiftede gerningsmændene bilen ud med en sort Mazda 323 og brændte det første køretøj af.

En af politiets patruljer fattede mistanke til en Mazda 323 i området omkring Aarup, fordi der var to mænd i bilen, der kørte med høj fart. 

Da patruljen ville standse køretøjet, forsøgte føreren af personbilen at køre fra politiet. Politiet trådte på speederen og klokken 12.59 satte de lovens lange arm i gerningsmændene ved krydset Assensvej/Skovbovej, 5592 Ejby. Det skete ved at politipatruljen med vilje kørte ind i personbilen. 

Ingen personer kom til skade, og de to 2 gerningsmænd blev anholdt uden yderligere dramatik. I bilen fandt man et pengebundt fra banken i Brenderup.

Oversigt

    Oversigt